Kaukasus på hesteryg er altid et eventyr.
På denne tur rider vi gennem områder uden stier og sover på steder, der ikke er nævnt på noget kort. Varmt vand, elektricitet og mobildækning er ikke en selvfølge og ikke altid tilgængelig. Til gengæld venter der store naturoplevelser som f.eks. sejlende ørne, der højt under den blå himmel venter på bytte, at drikke vand fra vandløb og hvile i skyggen af mystiske stentårne.
Tusheti, som er den historiske region i nordøst Georgien, hvor trailet foregår, befolkes hovedsageligt af hyrder, der sammen med deres får tilbringer juli til oktober her. Resten af året afskæres regionen fra resten af verden af dale dækket af dyb sne. Livets tempo er anderledes her. De lokale er hjertelige og gæstfri, men det går langsomt og daglidagen har sin egen uforanderlige rytme, så vær parat til at geare helt ned og nyde Kaukasus’ storhed.
Turens højdepunkter:
♦ Tbilisi - Georgiens hovedstad
♦ Abano passet(2826m) - en af de farligste, men alligevel smukkeste veje i verden.
♦ Diklo – sommerlandsby med gamle fæstningsruiner
♦ Oreti-søen – smuk, kold bjergsø i 2650m
View Full Itinerary
Rejseplan:
Dag 1 Ankomst
Alle ryttere hentes fra lufthavnen (i Tbilisi) eller et busstoppested i Tbilisi (for flyankomster til Kutaisi) og køres direkte til hotellet. På grund af forskellige ankomsttider er der ikke planlagt nogen gruppeaktiviteter den dag, så den tilbringes på egen hånd. Omkring kl. 20.00 samler vi alle ryttere til en middag sammen.
Dag 2 Tbilisi - Omalo
Lige efter morgenmaden er der afhentning i minibus og gruppen kører mod nord-øst til Kvemo Alvani. Turen tager ca. 2 t. Her skifter vi til terrængående køretøjer og kører til Upper Omalo. Det er kun 70 km, men tager 4-5 timer. Vejen går gennem Kaukasus og Abano-dalen (2836 m). Det er en af de farligste, men alligevel smukkeste veje i verden. Vi når vores destination sent på eftermiddagen. Vi slår os ned i vores gæstehus i Upper Omalo og spiser en velkomst-til-Tusheti-middag sammen.
Dag 3 Omalo - Shenako - Diklo
Om morgenen møder vi vores heste, binder bagagen på sadlerne og turen starter. Først rider vi til Shenako, en lille landsby med en malerisk gammel kirke. Stien er bred og ikke for stejl; et godt sted at teste vores heste. Vi når frem til fæstningsruinerne i det gamle Diklo om eftermiddagen. På den anden side af dalen ligger Dagestan. Imellem et bælte af ingenmandsland.
Dag 4 Diklo - Dartlo
Dagens ridt er udfordrende for ryttere og heste, der skal klatre op ad en bjergkam. Stien er naturskøn, men hård. Til tider bliver man nødt til at stige af hesten og føre den gennem de mest smalle eller stejle dele af stien. Der er næppe plads til at gå ved siden af. Vores destination er Dartlo, en af de smukkeste landsbyer i Tusheti. Vi spiser middag og overnatter på et lokalt gæstehus. Det er værd at prøve den lokale øl, lavet af vores værter.
Dag 5 Dartlo - Girevi
Fra Dartlo rider vi vestpå. Den brede og faste sti løber ned langs flodbredden, og giver her en chance for at galopere lidt. Undervejs dukker stentårne op her og der. I sin tid blev disse tårne brugt til at sende ild- og røgsignaler. Om eftermiddagen når vi frem til Girevi.
Dag 6 Girevi - Tusheti
Gruppen rider sydpå mod et bjergpas. Det er et af de højeste punkter under trailet i omkring 3000m. Luften er mærkbar tynd, men udsigten belønner indsatsen. På den anden side er stien stenet og smal flere steder, så vi går og fører vores heste i cirka en time, før vi stiger op igen. Vi fortsætter med at ride gennem en skov og langs bjergsiden, inden vi når Jvarboseli, en smuk landsby ved flodbredden, hvor vi bliver til middag og overnatning.
Dag 7 Jvarboseli - Omalo
Efter morgenmaden forlader vi Jvarboseli og sætter kurs mod Omalo. Først rider vi langs floden og derefter på grusvejen med en fantastisk udsigt til de sydlige dele af Tusheti. Vejen er perfekt til glade galop, så vi vil benytte lejligheden. Vi fortsætter gennem Bochorna, en af de højeste permanente bosættelser i Europa (2345 m højde). Vi stopper for en frokostpause på vej, og så har vi stadig en times ridning, før vi når vores gæstehus i Omalo.
Dag 8 Omalo -Shtrolta
Efter morgenmaden rider vi ud igen. Vi er tilbage til Omalo i morgen eftermiddag. Vi rider ned til den nederste del af landsbyen og fortsætter så ad vejen, vi kørte på, da vi ankom til Tusheti. Vi fortsætter langs åen og drejer derefter ind på en lille vej, der fører til Shtrolta, en lillebitte, næsten ubeboet landsby. Vi overnatter under meget basale forhold, på et sted drevet af et ældre ægtepar. Det er det mest "ubehagelige" sted under vores tur, men alligevel vil du elske det.
Dag 9 Shtrolta - Omalo
Efter morgenmaden forlader vi Shtrolta. En lang dag foran os, vel umagen værd. Efter at have forladt landsbyen rider vi op i skoven og fortsætter langs højderyggen til et af de smukkeste og mest panoramiske steder i Tusheti, en lille bjergsø kaldet Oreti. Når vi når det, stiger vi af og nyder en frokostpause med en helt fantastisk udsigt til den nordlige del af regionen. Efter pausen stiger vi op og rider til Omalo. Om eftermiddagen er vi tilbage til vores base i Omalo til middag og overnatning.
Dag 10 Omalo
I dag rider vi let, uden bagage. Vores destination i dag er Sakheo-passet, det højeste sted på vores sti (3000 m højde). Vi rider ud af Omalo ad en smal sti, omgivet af smuk vegetation, men det mest fantastiske er udsigten til Kaukasus og landsbyer nede i dalen. Vi stopper til frokost ved passet og riderderefter tilbage samme vej, som vi kom til Sakheo. Vi er tilabge til Omalo og om aftenen samles vi til vores sidste middag og fest i Tusheti.
Dag 11 Omalo - Tbilisi
Efter morgenmaden tage vi tilbage til Tbilisi i bil. Vel fremme er der tid til oplevelser på egen hånd. Om aften samles vi til vores sidste middag sammen.
Dag 12 Afrejse
Tiden i Georgien rinder ud. Der er transfer til lufthavnen.
Dette ridetrail er for erfarne ryttere.
Prisen inkluderer: Overnatning på hotel i Tbilisi og Guest Houses/hytter i Tusheti
Morgenmad i Tbilisi
Helpension i Tusheti (morgenmad - lunchpakke - aftensmad)
Transfer fra/til lufthavnen i Tbilisi første og sidste dag
Transport fra Tbilisi til Omalo og retur
Lokale engelsktalende guider i Tusheti
Fuldt opsadlet hest
Georgisk turistforsikring der dækker højrisikosport
Prisen inkluderer ikke: Flybilletter til og fra Georgien
Måltider i Tbilisi udover morgenmad (et måltid på en restaurant koster ca. 15 EUR)
Evt. entreer
Drikkevarer og drikkepenge
Forsikringer
Billeder
På ridetrek i Kaukasus - Georgien
(Vurderet 4.71 / 5 Baseret på
161 Anmeldelser.)