Oplev Japans perfekte blanding af gammelt og nyt på denne kulturelle rundrejse fra Kyoto til Tokyo.
Undervejs vil du opdage utrolige seværdigheder, rige traditioner og en række regionale smagsoplevelser. Vi starter i Kyoto, hvor gamle templer, de livlige torii-porte til Fushimi Inari-helligdommen og de fredelige bambusskove i Arashiyama fører dig ind i en anden æra.
I Kanazawa kan du vandre gennem det livlige fiskemarked og den fantastiske Kenrokuen-have, et af Japans mest berømte landskaber.
Takayama giver et indblik i livet på landet med de charmerende stråtækte huse i Shirakawago, mens det ikoniske Fuji-bjerg giver en betagende udsigt fra den 5. station.
Endelig byder Tokyos elektriske energi dig velkommen med dens summende gader, kulturelle hotspots og pulsen fra det moderne Japan. Hvert stop fortæller et andet stykke af Japans historie - er du klar til at udforske den?
Turens højdepunkter:
♦ Den historiske by Kyoto - Japans kulturelle hovedstad med mere end 2000 templer og helligdomme
♦ Mt. Fuji's 5th Station - den majestætiske vulkan, et ikonisk symbol og en sand kulturskat
♦ Shirakawago - kendt for sine traditionelle gassho-zukuri-gårde.
♦ Kawaguchiko-søen - den maleriske ramme for en spændende region
♦ Moderne Tokyo - Japans pulserende hovedstad, hvor tradition møder innovation
View Full Itinerary
Rejseplan:
Dag 1. (lørdag) Ankomst Kyoto
Transfer med tog fra lufthavnen til Kyoto station (inkl.). Endelig ankomst og indtjekning på hotel på egen hånd og for egen regning. Benyt resten af dagen til suge egne indtryk fra denne ikoniske og historiske by: Japans hovedstad og kejserens residens fra 794 til 1868. Overnatning på hotel Kyoto Hachijo eller lign. (-/-/-)
Dag 2. (søndag) Kyoto
Tidlig morgenmad på hotellet, hvorefter du på egen hånd tager til Kyoto Station, hvor bussen til dagens oplevelser holder. Der er engelsktalende guide på turen, der har første stop i udkanten af Kyoto ved Fushimi Inari Taisa, hvor Fushimi Inari er den vigtigste af flere tusinde helligdomme dedikeret til Inari, Shinto religionens gud for ris. Her fra fortsættes til Kiyomizudera, UNESCO beskyttet tempelkompleks og videre til Kinkakuji , et Zen tempel, hvis 2 øverste etager er belagte med bladguld. I Arashiyama venter fantastisk natur, traditionelle bybilleder og fredfyldte templer. Turen slutter ved det store indkøbscenter Avanti, hvor du kan gøre et godt køb. Resten af dagen på egen hånd. (M/-/-)
Dag 3. (mandag) Kyoto – Kanazawa
I dag tager vi atter ussen fra Kyoto Station til Kanazawa, hvor der venter besøg på det imponerende fiskemarked. Spisestederne her er populære og de spændende fiskemenuer vanvittigt lækre. Vi besøger også Kenrokuen – en af de tre smukkeste japanske haver i landet. Egen transport fra stationen til hotel Kanazawa Daiwa Roynet Kanazawa Nishiguchi el. lign. (M/-/-)
Dag 4. (tirsdag) Kanazawa – Takayama
Formiddagen tilbringes på egen hånd og lige over middag er der afgang fra stationen til Takayama. Undervejs gøres holdt i Shriakawago, berømt for de særprægede trægårde op til 250 år gamle og på UNESCOs verdensarvliste. Fra de afsidesliggende bjerge kører vi til Takayama, hvor vi er fremme ved stationen ved 6-tiden. Herfra på egen hånd til hotel Takayama Hida el. lign. (M/-/-)
Dag 5. (onsdag) Takayama – Mt. Fuji – Tokyo
Tidlig morgenmad og afgang fra hotellet til busholdepladsen, hvorfra turen fortsætter mod Tokyo. Men inden venter Mt. Fuji, (3776 m), Japans højeste bjerg og en aktiv vulkan, der har sovet de sidste 400 år. Vi gør holdt ved Mt.Fuji 5th station, (højest beliggende mulighed og skulle det ikke være muligt findes alternativ. Herfra fortsættes til Tokyo, hvor der er afsætning ved Taranomon Hills. Egen transport det sidste stykke til hotel Tokyo Monterey Ginza el. lign. (M/-/-)
Dag 6. (torsdag) Tokyo
Allerede fra den tidlige morgen finder du på egen hånd vej til Shinjuku Center, hvorfra bussen tager dig på en spændende udflugt, der begynder med et besøg på Enoshima, en charmerende ø kendt for sin fantastiske kystudsigt, helligdomme og smukke strande. Derefter fortsættes til Kamakura, hvor du kan beundre den ikoniske Store Buddha og udforske gamle templer beliggende i frodige grønne områder. Vi fortsætter til Asakusa, hvor det berømte Senso-ji-tempel ligger. Her finder du også den 250 m lange Nakamise-gade, Japans ældste og mest berømte forretningsgade. Efter en dag fuld af kulturelle højdepunkter ender turen i det livlige distrikt Shibuya, hvor du kan nyde Tokyos travle energi. (M/-/-)
Dag 7. (fredag) Tokyo
Brug dagen til at gøre dine egne oplevelser og nyd muligheden for at se, smage, sanse lige præcis det du har lyst til. (M/-/-)
Dag 8. (lørdag) Tokyo
Turen er slut efter morgenmaden og skal du videre med fly/bus/tog, kan du tage en taxi til en af terminalerne. (M/-/-)
***
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Transfers: Der er ingen transfers direkte til/fra hoteller inkluderet i turen
- Bagage: Hver passager har lov til at medbringe et stk.håndbagage og et stk bagage (lxbxh >250cm) opbevaret i bussens bagagerum.
- Planlagte afgangstider: Planlæg venligst at ankomme til mødestedet mindst 10 minutter før afgangstidspunktet. Bussen kører som planlagt uden at vente på sene ankomster. Samme procedure for alle planlagte/oplyste afgangstider under stop.
- Udflugter (dag 2 og dag 6): Gruppen er international og guiden er engelsktalende.
- Opsamlingssteder: Pas på ikke at tage fejl af opsamlingsstedet. Stationerne/opsamlingsstederne er store, og de er / kan være forskellige, selvom de er fra samme by.
- Mere inspiration? Læs mere om Tokyo her
Tegn din rejseforsikring hos IATI gennem Penguin Travel
Prisen inkluderer: 2 nætter i Kyoto,3 nætter i Tokyo og 1 nat i hhv Kanazawa og Takayama på 4* hoteller i delt dobbelt eller tresengsværelse
Måltider ifl. rejseplan (M=morgenmad/F=frokost/A=aftensmad)
Transfer med tog til Kyoto (egen transport fra stationen til hotel) dag 1
Transport med bus jf. rejseplan
Engelsktalende guide i bussen på udflugtsdage
Prisen inkluderer ikke: Fly eller anden transport til Kyoto og fra Tokyo
Transfer dag 8
Enhver transport ikke nævnt inkluderet (uanset om den er nødvendig eller valgfri)
Måltider ikke nævnt inkluderet og drikkevarer
Entreer og evt. fotogebyrer
Drikkepenge til chauffører og guider
Forsikring
Evt. visa
Personlige udgifter
Ekstra tjenester: Ekstra nætter før og efter turen - venligst rekvirer tilbud.
Billeder
Japan i glimt - fra Kyoto til Tokyo
(Vurderet 4.81 / 5 Baseret på
31 Anmeldelser.)