Har du lyst til at besøge en af de bedste og mest værdifulde habitater i Bulgarien, som netop som turen afvikles, indeholder det største antal af arter!
Vi passerer også gennem det, som kaldes for rovfuglenes rige i Europa – de østlige Rodopibjerge, hvor mere end tyve arter af gribbe, ørne, falke, høge, våger og andre arter er repræsenteret i yngletiden. Dele af denne rute er også specielt anbefalelsesværdig til dem, som har lyst til at opleve den storslåede variation af spurvefugle fra det sydlige bjerge (blådrossel, masketornskade, klippespætmejse, hvidskægget sanger osv.). Den bemærkelsesværdige diversitet af rovfugle og spurvefugle kombineret med forskellige vandfuglearter (krøltoppet pelikan, dværgskarv, hvidøjet and, hejrer, terner osv.), er en integreret del af et besøg til unikke steder både langs med Sortehavskysten og Donau.
Turprogrammet indeholder ekstreme muligheder for at se ornitologens drøm – den tyndnæbbede spove! Denne komplette forårsrejse rundt i Bulgarien kan love en længere liste end normalt - den er på over 200 forskellige arter! Benyt denne mulighed og oplev det på egen hånd!
Rejseplan:
Dag 1. Ankomst
Ankomst til Plovdiv/Sofia og kørsel til hotellet i Vitosha bjergene. Tur omkring hotelområdet, hvor man kan møde mange ”bjergspecialiteter” (gråsejler, sortspætte, husrødstjert, klippesvale, alpejernspurv, bjergpiber, lille korsnæb, nøddekrige).
Dag 2. Sofia - Trigrad
Dagen er dedikeret til tur på bjerget for at se fuglelivet. Yderligere interessante arter kan forventes at dukke op i den alpine zone (ringdrossel, bjerglærke, stendrossel, fuglekonge, rødtoppet fuglekonge osv.). Om eftermiddagen starter vi vores tur sydpå ind i hjertet af de vestlige Rodopi-bjerge. Målet er Trigrad-kløften ved landsbyen Trigrad.
Dag 3. Trigrad
Trigrad kløften er den altid undvigende murløbers rige. Af andre klippelevende arter (alpesejler, klippesvale, husrødstjert, klippeværling osv.).
Dag 4. Madzharovo
Rejse til Bulgariens mekka for rovfugle – de østlige Rodopibjerge. Spændende observationer i det klippefyldte område omkring byen Madzharovo og i dalen over Arda floden, som vil lægge mange nye arter til vores artsliste over rovfugle og spurvefugle (sort stork, ådselsgrib, gåsegrib, munkegrib, ørnevåge, hvepsevåge, lille skrigeørn, dværgørn, kejserørn, slangeørn, vandrefalk, stendrossel, blådrossel, middelhavsstenpikker, klippespætmejse, klippeværling, hvidskægget sanger, høgesanger osv.). Der overnattes to nætter i Madzharovo.
Dag 5. Madzharovo - Studen Kladenets Dam
Bliver en aktiv dag. Om morgenen foretages en tur til det spektakulære område ved Studen Kladenets dæmningen og området omkring landsbyen Potochnitsa. Herfra vil der kun være en kort gåtur til udkikspunkterne og til ”gribbenes restaurant” (ådselsgrib, gåsegrib, munkegrib, ørnevåge, hvepsevåge, slangeørn, høgesanger, sorthovedet sanger, hvidskægget sanger, gærdeværling, klippeværling, sørgemejse, østlig bjergløvsanger, rødgumpet svale, blådrossel, middelhavsstenpikker, klippespætmejse osv.). Om eftermiddagen er der en kort tur til Krumovitsa floden, hvor vi fortsætter med at lytte til spurvefugle, som synger for at melde deres ankomst i det bølgende landskab (triel, olivensanger, masketornskade, rødrygget tornskade, rødhovedet tornskade, osv.). Om aftenen returnerer vi til hotellet i Madzharovo.
Dag 6. Madzharovo - Bourgas
Vi tager en afstikker til Burgas på Sortehavskysten. Undervejs vil vi passere gennem spændende habitater i Sakar bjergene (lille skrigeørn, slangeørn, kejserørn, dværgørn, olivensanger, høgesanger, hvidskægget sanger, sorthovedet sanger, rødgumpet svale, isabellastenpikker, rødhovedet tornskade, rosenbrystet tornskade, østlig bjergløvsanger, gærdeværling, hætteværling osv.). Vi har to overnatninger i Burgas.
Dag 7. Bourgas - Atansovsko lake
Der er en tydelig forskel fra bjerghabitaterne de foregående dage og til vådområderne Atanasovsko-, Mandra- og Poda-søerne ved Burgas, som har en helt anden sammensætning af arter at byde på. I disse vigtige yngleområder er typiske arter skarv, nathejre, tophejre, rurpurhejre, silkehejre, skestork, sort ibis, havørn, kaspisk måge, dværgterne, braksvale samt mange flere. Af trækkende eller hvilende fugle finder man sandsynligvis dværgskarv, hvid pelikan, krøltoppet pelikan, hvidskægget terne, tyndnæbbet måge og sorthovedet måge. Der er også en chance for at observere sjældenheder som tyndnæbbet spove, citronvipstjert osv.
Dag 8. Bourgas - Balchik
Efter morgenmaden drager vi mod den nordlige Sortehavskyst, og undervejs foretages et par interessante stop. Det første er den hyperhaline Pomoriisko-sø (klyde, splitterne, dværgterne, hvidbrystet præstekrave, tyndnæbbet måge, hvidskægget terne, hvidvinget terne osv.). Senere stopper vi ved Goritsa-skoven. Her er den største attraktion balkanfluesnapperen. Artslisten inkluderer også syrisk flagspætte, mellemflagspætte, pirol, grå fluesnapper osv. Der er planlagt eftermiddagsbesøg til Cape Kaliakra og Bolata bugten (topskarv, ægæerskråpe, triel, alpesejler, rosenstær, kalanderlærke, korttået lærke, markpiber, rosenbrystet tornskade, nonnestenpikker, høgesanger, olivensanger, hætteværling osv.).Vi har to overnatninger i byen Balchik.
Dag 9. Balchik - Kamen Brjag
En kort morgentur omkring landsbyen Kamen Briags fortidsgrave og den arkæologiske seværdighed Yailite vil være nok til igen at kunne nyde de samme fugle, men i en ganske anden habitat. Derefter går turen mod vådområderne ved byen Shabla (dværgskarv, hvidøjet and, rustand, kalanderlærke, stylteløber, krumnæbbet ryle, damklire, biæder, ellekrage, hærfugl, rosenbrystet tornskade osv.). Derefter til Dourankoulak søen (gråstrubet lappedykker, dværghejre, purpurhejre, sort ibis, sølvhejre, hvidøjet and, araksvale, triel, hvidskægget terne, lille rørsanger, kalanderlærke osv.). Om aftenen kører vi tilbage til hotellet i Balchik.
Dag 10. Balchik - Srebarna lake - Rousse
Efter en tur igennem Dobroudzha markerne når vi Srebarna-søen omkring middag. Vådområdet der er et jordisk paradis for fugle og er også det vigtigste reservat i Bulgarien. Med dets placering ved Donau er det et område af international betydning på grund af dets ynglende fugle (gråstrubet lappedykker, krøltoppet pelikan, dværgskarv, dværghejre, tophejre, nathejre, purpurhejre, silkehejre, sølvhejre, sort ibis, skestork, hvidøjet and, taffeland, hvidskægget terne osv.). Fouragerende havørne, sort glente og balkanhøg er den perfekte overbygning i dette samfund, som bliver komplet med hortulan, pungmejse og rødrygget tornskade. Vi overnatter i byen Ruse.
Dag 11. Rousse - Sofia
Tidligt om morgenen foretages en gåtur på et par timer langs kløfterne ved Rousenski Lom Naturpark (sort stork, ørnevåge, ådselsgrib, ellekrage, hærfugl, mellemflagspætte, gråspætte, rosenbrystet tornskade, rødgumpet svale, sørgemejse, hætteværling osv.). På vejen til Sofia vil vi besøge en blandet hejrekoloni.
Dag 12. Afgang til København.
***
Nødvendigt udstyr: Medbring kikkert
Anbefalet rejseperiode: april- maj
Links til ekstra information:
Spring Standard Birding Tour (Bulgaria)
http://birdwatchingbulgaria.com/
Al transport jf. rejseplan
Turen kan gennemføres v/2-3 personer. Mulighed for ekstra nætter før og efter turen. Kontakt os for priser.