9.289 km fra Moskva til Vladivostok (med færgeforbindelse til Japan) / 7.865 km fra Moskva til Peking i Kina via Mongoliet.
Vi sender individuelle tilbud ifølge jeres ønsker - bare skriv til os og vi udarbejder en rejseplan og sender priser.
Det klassiske eventyr. Alle har hørt om Den Transsibiriske Jernbane. I utallige film og bøger er handlingen henlagt til denne berømte togstrækning fra verdensdel til verdensdel, der herved har fået et skær af eventyr og romantik over sig - en rejse kun forbeholdt de få. Det sidste er heldigvis ikke rigtigt længere. Rusland byder nu vesterlændinge velkommen på rejsen gennem det mægtige Sibirien ad verdens længste jernbane, som får andre togruter til at blegne. 9.289 km fra Moskva til Vladivostok (med færgeforbindelse til Japan) eller næsten 7.865 km fra Moskva til Peking i Kina via Mongoliet. Du vælger selv ruten. Til rejsen med Den Transsibiriske Jernbane kan vi tilbyde skræddersyede ophold og aktiviteter mange steder i Rusland og Mongoliet. Vi kan sammensætte dit ønskeprogram - lige fra non-stop-rejsen, til turen med masser af spændende ophold undervejs!
..
....
1. Hvilken rute?
.
“Den Transsibiriske Jernbane” er blevet en samlet betegnelse for tre forskellige ruter gennem Sibirien: Den Trans-Sibiriske rute (9.289 km på syv dage), Den Trans-Mongolske rute (7.865 km på seks dage) og Den Trans-Manchuriske rute (9.001 km på syv dage). Alle ruter følger præcis den samme rute i de første fire dage fra Moskva til Ulan-Ude. Herfra går den Trans-Mongolske rute sydpå gennem Mongoliet og Gobiørknen til Peking. De to andre ruter følges østpå til Chita. Herfra går den Trans-Manchuriske rute sydøstpå gennem det kinesiske Manchuriet til Peking, mens den Trans-Sibiriske rute fortsætter østpå gennem Sibirien til Vladivostok.
.
,
Den Trans-Mongolske rute

.Dette er den mest populære af de tre ruter. På seks dage kører man igennem et landskab med enorme variationer. Man starter i Ruslands industriområder, vest for Ural bjergene, og kører herefter gennem Sibiriens endeløse nåleskove, som et stykke efter Bajkalsøen bliver afløst af Mongoliets græsstepper, spredt befolket af hyrder med får og heste.
Efter et stop i Mongoliets hovedstad, passerer toget gennem den østlige del af den golde Gobiørken, for til sidst at ende i det mere frodige Kina med rismarker og glimt af Den kinesisk Mur. Turen stopper i Kinas hovedstad, Peking, efter 7.865 km.
Ruten giver mulighed for stop i to af de mest spændende byer på hele den Transsibiriske jernbane: Irkutsk og Ulan Bator. Når man har sat foden i disse to byer, føler man næsten at have været blandt én af de mange handelskaravaner, som i det forrige århundrede bragte te fra Kina til Rusland netop ad denne rute. Hele ruten dækkes af det kinesiske tog (nr.4), som har én ugentlig afgang fra Moskva. Gør man holdt undervejs, bliver man som regel nødt til at kombinere forskellige lokale tog, som kører mellem de enkelte byer. Fra Peking kan man flyve tilbage til Danmark, men mange vælger at fortsætte rejsen videre rundt i Asien på egen hånd.
..
Den Trans-Sibiriske rute
Dette er uden tvivl den mindst populære (blandt turister) af de tre ruter, hvilket er synd! I virkeligheden er dette den originale rute, der som den eneste krydser verdens største land fra vest til øst. På 7 dage tilbagelægger man 9.289 km og passerer 7 tidszoner undervejs.
Efter Irkutsk og Bajkalsøen, kører toget videre gennem det østlige Sibirien, hvor man oplever et Rusland, som kun er få rejsende beskåret. Man kører gennem et spektakulært landskab med enorme bjerg- og skovområder, krydser brusende floder og får glimt af fjerntliggende sibiriske landsbyer, som for længst synes glemt af politikerne i Moskva, næsten 9.000 km længere vestpå. Turen ender i Vladivostok, én af Ruslands vigtigste havnebyer. Hele ruten dækkes af det russiske tog (nr.2) med afgang hver anden dag fra Moskva. Fra Vladivostok kan man enten flyve tilbage til Moskva, til en af de mange russiske storbyer, eller man kan tage skibet til Japan. Det er også muligt at flyve til Amerika og på den måde fortsætte en rigtig jordomrejse.
.
Den Trans-Manchuriske rute

Denne rute blev grundlagt af russerne i begyndelsen sidste århundrede. Ruten følger den Trans-Sibiriske rute frem til Chita, hvorefter den krydser grænsen til det nordøstlige Kina. Undervejs passerer man bl.a. steppeområder samt de mægtige bjerge “Da Hinggan Ling”, før man ender, Peking.
Turen er på godt 9000 km, som tilbagelægges på 7 dage. Ruten er mindre besøgt af turister end den populære Trans-Mongolske rute, og man sparer et visum til Mongoliet. Hele ruten dækkes af det russiske tog (nr.20), som afgår én gang ugentlig fra Moskva.
..
.
2. Toget og livet ombord
I vores jetalder er fordelen ved at rejse med tog, at man får mulighed for at absorbere noget af atmosfæren fra de steder, som man passerer undervejs.
.
Toget

På en rejse med den Transsibiriske jernbane har du garanti for at møde lokale folk. Toget du kører med er ikke noget, der er arrangeret specielt for turister, men derimod et offentligt transportmiddel (i princippet på linje med for eksempel toget fra København til Århus).
Du vil måske finde dig selv sidde og drikke vodka med en russisk soldat, diskutere politik med en kinesisk akademiker eller drikke russisk champagne med en mongolsk handelsrejsende! På de større stationer holder toget 15-20 minutter, og der er mulighed for at komme ud og strække benene. Du vil opdage, at stationerne er omdannet til mindre markeder, hvor lokale russere strømmer til for at sælge drikke- og madvarer til de togrejsende.

For hver vogn findes en togstewardesse, som bl.a. tager sig af den daglige rengøring. I hver togvogn sørger togstewardessen for, at der er findes kogende vand 24 timer i døgnet. Det er gratis at benytte og kan være nyttigt, hvis du for eksempel selv har tebreve eller pulverkaffe med.
I toget findes også en restaurantvogn. Personalet og menuen skifter alt efter hvilket land, man befinder sig i. Kvaliteten er svær at forudsige, da den afhænger en del af, hvem der er kokken. Som regel kan man dog altid få et udmærket måltid til en fornuftig pris tre gange om dagen. Det kan betale sig at tage lidt madvarer med på turen som for eksempel dåsepålæg og frugt. I restaurantvognen og på stationerne kan man altid købe brød og drikkevarer.
.
Kupé-klasser og vognindretning

Man kan vælge enten mellem 1. klasse (2- personer per kupe) eller 2. klasse (4 personer per kupe).
Kupéen består af fire senge i to etager. De øverste senge kan slås op, så man kan sidde ordentligt op om dagen. Ved vinduet er der et lille bord. Den primære forskel mellem de to klasser er altså den ekstra plads i kupeen på 1. klasse. På begge klasser er der masser af plads til at opbevare bagagen.
Der er fælles toilet og vaskerum i hver ende af vognen.
.
.
.
Sæson
Den bedste periode at rejse er fra april til oktober. Vinteren er kold i Rusland, men hvis du ikke er bange for kulden, så venter der en spændende oplevelse gennem et snedækket Sibirien, hvor turisterne er væk, mens de lokale fortsat rejser (og der er varme i toget!).
.
.
3. Ophold undervejs
Selv om en rejse med den Transsibiriske Jernbane er ne meget stor oplevelse, så får man kun en komplet oplevelse af Rusland, Mongoliet og Kina ved også at gå på opdagelse i noget af det, toget kører forbi. Vi anbefaler derfor, at man gør et eller flere ophold undervejs.
Hotelophold, sightseeing og udflygter med guide arrangeres fra alle større byer på ruten (se prislisten øverst på denne side for praktisk information og priser). Vi opfylder også gerne spesielle ønsker eller kombinerer den Transsibiriske Jernbane med andre spændende ture, som man kan finde på hjemmesiden. .
.
.
..
.
4. Visum
Der er visumpligt for danske statsborgere til både Rusland, Mongoliet og Kina. Man søger selv om de tre visa, vi skaffer de nødvendige dokumenter og information.
Links til produkttyper information:
Ophold undervejs: Rusland
Ophold undervejs: Mongoliet
Ophold undervejs: Kina
Den Transsibiriske Jernbane - Individuelle rejser
(Vurderet 4.81 / 5 Baseret på
421 Anmeldelser.)