Denne rejse til Rusland er et arktisk eventyr på jagt efter aurora borealis, det fortryllende og magiske nordlys. Enorme områder i verdens største land, hvor polarcirklen krydser halvdelen af landet, byder på dette spektakulære lysshow og her er uendelig mange muligheder for at opleve de store bølgende tæpper af farvelys i røde, gulgrønne og blålige nuancer.
Murmansk-regionen på Kola-halvøen ligger i det høje nordvestlige hjørne af Rusland – tæt på grænsen til Finland. Med et indbyggertal på 300.000 er Murmansk den største by i verden nord for polarcirclen og et eminent udgangspunkt for jage nordlyset i denne sparsomt befolkede egn af Rusland.
Jagten på nordlyset i mørketiden (polar nights), hvor solen ikke kommer op over horisonten, er hele 42 dage på Kola-halvøen, men nordlyset kan i praksis opleves fra august til langt hen i april.
Turens højdepunkter:
♦ Nordlyset – lysshow i vinterens mørke
♦ Den sneklædte vildmark og samelandsbyen - den hvide verden og naturens storhed
♦ Barentshavet - den isfrie del af Ishavet
Rejseplan
Dag 1 Ankomst Murmansk
Efter ankomsten til hovedbyen på Kola-halvøen, Murmansk, er der transfer til hotel for overnatning. -/-/-
Dag 2 Byrundtur Murmansk og Auror Borealis
Dagens program byder på byrundtur til Arktisk Alyosha Monumentet, Mindekomplekset for ubåden Kursk og havnen. Muligt at tilkøbe udflugt til den første atomdrevne isbryder ”Lenin” (skal forudbestilles). Efter aftensmaden forlader vi byens lys og tager på jagt efter Aurora Borealis. Turen varer ca. 2-3 t. Overnanting på hotel i Murmansk M/-/-
Dag 3 Murmansk - Teriberka landsbyen
Teriberka ligger ved kysten ud til det isfri Barentshavet ca. 140 km eller ca. 3 t. fra Murmansk. Takket være Oscar nomineringen i 2015 af filmen ”Leviathen” med manuskript af Alexei Zvyagintsev er landsbyen Teriberka i dag kendt langt ud over Ruslands grænser. Frokost på lokal restaurant og derfra tager vi til en af de nordligste sandstrande, ser en kirkegård for fiskekuttere og et vandfald, der løber ud i Ishavet. Overnatning på hotel i Murmansk. M/-/-
Dag 4 Same-landsbyen Lovozero
Lovozero ligger ca. 180 km sydøst for Murmansk. Samerne er det oprindelige urfolk i Murmansk regionen, indvandret fra Sibirien for mere end 3500 år siden. Dette etniske folk slog sig ned her i området og formåede at overleve i den barske arktiske natur. Vi ser de typiske samiske bygninger og fodring af rener. Frokosten er inkluderet og består af laksesuppe, rensdyrkød med boghvede, tranebærtærte og urtete. Dagen kan sluttes af med en slædetur trukket af de smukke huski-hunde. Tilbage til Murmansk for overnatning. M/F/-
Dag 5 Afrejse
Tid til at drage sydpå. Transfer til lufthavnen og afrejse. M/-/-
Værd at vide om fly: Der er fly til Murmansk fra både Skt. Petersborg og Moskva. Flytiden er ca. 2 t. Mulighederne for at komme til Skt. Petersborg og Moskva er mange. Ikke alle afgange sikrer forbindelse til Murmansk samme dag, så hvorfor ikke udnytte muligheden for at besøge disse skønne byer?
Billeder
19.11.2024 13:24
November kan føles som en meget lang måned, hvis du venter på nyt om den kommende skisæson i Bansko, Bulgariens skisportssted no.1. Lige nu kører snekanonerne takket være gunstige vejrforhold og byen summer af begivenheder for bjergentusiaster i optakten til vinteren. En af de største attraktioner er Bansko Film Fest, en årlig international begivenhed, der fejrer bjergkultur, eventyr og...
23.08.2024 15:03
Den meningsfulde rejse handler ikke alene om at se nye steder; det handler om at kunne forbinde sig med de kulturer, der giver stederne liv. Afrika tilbyder med sine vidtstrakte landskaber og utallige traditioner, uovertrufne muligheder for eventyrere, der længes efter autentiske oplevelser. Nedenfor finder du 5 af vores yndlingsfestivaler og -traditioner, som du kan opleve på vores rejser i...
29.04.2024 16:51
Siden Middelalderen har pilgrimme valfartet til Galicien og Santiago de Compostela i det nordvestlige Spanien og byen er i dag det mest berømte pilgrimsmål i den kristne verden. I byens katedral menes de jordiske rester af apostlen Jakob at være gemt og bevaret i et smukt udsmykket relikvieskrin og det er det man som pilgrim afslutter vandringen med at se. Apostlen Jakob var ifølge Det Nye...
25.04.2024 16:14
Syrien byder dig velkommen igen! I årevis har Syrien været præget af borgerkrigen, og begivenheder, der ramte dagens nyheder. Men i dag er landet langsomt ved at vende tilbage til et roligt og fredeligt liv, og mange steder er igen åbne for turister. I 2022 genoptog vi vores rejser til Syrien og er glade for at få muligheden for igen at vise dig alt, hvad landet har at tilbyde sine besøgende....