Cykelferie på Kreta

Kreta betragtes med rette at være en af de smukkeste destinationer i Grækenland. På denne tur kommer du gennem Ø;stkreta, hvor historie, kultur, bjerge, strande, søer, god mad, masser af raki og kretensisk musik kombineres i en skøn forening!
Turen starter i hovedbyen Heraklion og følger kysten gennem byerne Agios Nikolaos, Iepetra, Palaiochra og til sidst Rethymnon. Undervejs besøger du nogle af de vigtigste arkæologiske steder på Kreta, Knossos og Faestos, de imponerende rester af den minoiske kultur, som blomstrede for 4000 år siden. Herudover vil du også have mulighed for at slappe af på stranden, smage den lokale mad på en af de talrige tavernaer, men først og fremmest vil du blot føle dig omsluttet af den græske gæstfrihed.

Sværhedsgraden på denne tur er moderat. Og også et godt bud for motionscyklister, men man skal være i god form for at føle sig godt tilpas. Den daglige distance er omkring 50 km (check dagsprogrammet) og den daglige stigning overstiger ikke 600m – undtaget en dag, hvor den er 860.

Har du tid og mulighed for at gå mere i dybden med kretensiske oplevelser, tilbyder vi også turen med 2 nætter på hvert stop. På disse ekstra dage tilbyder vi en række forskellige cykelruter, bådture, daglige ekskursioner og en række andre alternativer. Vi laver gerne en skræddersyet rejse, hvor prisen afhænger af periode, antal deltagere, varighed og ønsker til turen.

Turens højdepunkter:
Heraklion, Knossos og det minoiske palads – arkæologiske steder af stor betydning
Phaistos-paladset – det næststørste arkæologiske område
♦ Olivenoliemuseum, smukke kystbyer, vidunderlige strande, fantastiske scenerier m.m.


 Rejseplan

Dag 1: Ankomst-Heraklion

Ankomst til Heraklion lufthavn eller havn – ved forespørgsel kan vi arrangere transport til hotellet. Dagen er fri til at udforske byen som man ønsker, måske et besøg til den berømte Koule (en borg) som dominerer havnen eller det arkæologiske museum. Heraklion er den største by på Kreta og provinshovedstad. Den rummer over 3000 års historie. Cykler og udstyr bliver leveret i løbet af aftenen og du overnatter i Heraklion.

Vælg en ekstra nat her, fordi man også kan: cykle til Rogdia, en landsby højt oppe med gode tavernaer og med en fantastisk udsigt over havet og byen. Eller køre gennem landsbyen Arolithos med traditionelle cafeer, taverna og sågar en cafe med en swimmingpool.

Dag 2: Heraklion-Knossos-Ano Hersonissosn/Koutouloufari
I dag starter cykelturen og du er snart fremme i Knossos. Ikke bare det største og mest imponerende af de arkæologiske områder på Kreta, men også det største udtryk for minoisk arkitektur, man kender til. Knossos er en integreret del af europæisk historie og kendes som Europas ældste by. Her kan du besøge det Minoiske Palads og omgivelser, som kan dateres tilbage til 2000-1400 f.Kr. Turen fortsætter og gør et stop ved Kretas akvarium, hvor man ser Middelhavets undervandsverden med hundredvis af fascinerende arter. Dagen slutter i enten Ano Hersonisos eller Koutouloufari; to traditionelle kretensiske landsbyer, som selvom der er noget turisme, har bevaret deres autentiske karakter.
Cykling: ca. 37 km / højdeforskel +430m

Vælg en ekstra nat her, fordi man også kan: tage på en cykeltur til en af adskillige bjerglandsbyer gennem traditionelle områder med magisk sceneri (35 km+840 m). Man kan også bare tage en dag på stranden og udforske byen lidt mere.

Dag 3: Ano Hersonissos/ Koutouloufari – Agios Nikolaos
Dagens rute går gennem et fantastisk bjergsceneri og passerer landsbyer som Vrahasi, hvor tiden er gået i stå, og vejen fører dig nu ned til Agios Nikolaos, Lasithis maleriske hovedby. På vejen er der mulighed for at besøge Vassilakis Estate i Neapoli – her kan du smage lokalt produceret olivenolie, besøge olivenmuseet og se den originale olivenkværn fra 1865. Når du kommer til Agios Nikolaos, kan du gå rundt om søen, rundt i den gamle havn og udforske den dejligste by i den østlige del af Kreta.
Cykling: ca. 41 km / højdeforskel +591m

Vælg en ekstra nat her, fordi man også kan: tage cyklen til Elounda og øen Spinalonga, som er et af de mest kendte steder på Kreta. (32 km/+498 m). Når du er kommet til Plaka kan du tage båden til Spinalonga. Den lille ø har fungeret som fort og endte med at være en koloni for spedalske under venetianerne.

Dag 4: Agios Nikolaos-Ierapetra 
I dag starter du med at cykle langs med kysten, hvorefter vejen snor sig gennem olivenlunde til du kommer til målet: Ierapetra, som er en vigtig by på Kretas sydøstlige kyst. Tag en svømmetur ved en af de gyldne kyster du kommer forbi eller fortsæt til centrum af byen, hvor der er masser af cafeer og restauranter.
Cykling: ca. 37 km / højdeforskel +462m

Vælg en ekstra nat her, fordi man også kan: følge kysten, og parkere sin cykel ved en af strandene. Alternativt, tage en bådtur til øen Gaidouronissi, som ligger lige overfor Ierapetra. Her venter den gyldne strand og det klare vand.

Dag 5: Ierapetra-Tsoutsouros (57Km, +860m)
På denne tur venter den længste og højeste stigning, men der er så mange fantastiske steder undervejs, at du vil finde ud af, at du bare er nødt til at stoppe – og så har du også en god undskyldning for en lille pause. Det bliver en fantastisk dag. Ruten følger mest kysten og passerer skønne landsbyer som Myrtos, Tertsa og Keratokambos og til sidst slutter den i den lille rolige by Tsoutsouros. Dagen er et mix af kystlandskaber, maleriske landsbyer og stille veje.
Cykling: ca. 57 km / højdeforskel +860m

Vælg en ekstra nat her, fordi man også kan:
bruge dagen som hviledag. Du kan selvfølgelig slappe af på stranden og senere nyde en autentisk oplevelse på en af byens traditionelle tavernaer – husk lige at smage den lokale raki.

Dag 6: Tsoutsouros-Phaistos-Agia Galini 
Hop ind i bilen og bliv tranporteret op på bjerget i 500 m højde og derefter et par kilometer nærmere til vores endemål i Mesohori (tillæg). Hvis man har kræfterne til det kan man starte tidligere og få 8 km mere på dagens tur. Ellers hop ombord og få en lettere start på dagen. Du kommer til at cykle mellem oliventræer på plateuet og passere små landsbyer til du kommer til dagens højdepunkt Faistos paladset, som er en vigtig arkæologisk udgravning fra bronzealderen. På din videre rute kommer du til Agia Galini, en lille kystby på den bakkede kretensiske kyst.
Cykling: ca. 37 km / højdeforskel +430m eller ca. 73 km / højdeforskel +740m

Vælg en ekstra nat her, fordi man også kan: cykle en tur til Matala (55km/+770m begge veje), en lille landsby i det sydlige, som har en fantastisk strand. Eller du kan slappe af på stranden og nyde de lokale tavernaer og cafeer.

Dag 7: Agia Galini-Rethymno
Så er den sidste dag på cykel kommet. Medmindre du insisterer på andet, bliver du transporteret til en af de to bjerglandsbyer for at undgå stigningen (500m.) som du ellers vil skulle ud på. Du bliver sat af på toppen eller for en kortere rute fortsætte til landsbyen Spili. Ruten går gennem provisen Rethymnons landsbyer og fører dig til den kunstige sø Limni ton Potamon, som betyder flodernes sø. Når du passerer dæmningen er der god mulighed for at stoppe og nyde synet – og måske en af de lokale tavernaer. Så kører du videre til Rethymnon, som er hovedby i provinsen og har masser af historie. Byen er grundlagt af venetianerne og når man går rundt i den gamle by kan man suge atmosfæren fra en svunden tid til sig. Selvfølgelig gøres besøget fuldstændigt ved et besøg på Fortezza citadellet fra perioden. Atmosfæren fortsætter med de små forretninger, barer og tavernaer og husk så lige en raki til en græsk meze.
Cykling: ca. 32 km / højdeforskel +585m eller ca. 47 km / højdeforskel +760m

Vælg en ekstra nat her, fordi man også kan: nyde den lange strand foran byen eller tage en tur gennem byen med alle dens museer og kulturelle attraktioner. Alternativt kan du cykle til det arkæologiske område Eleftherna (47Km +685m). Byen er grundlagt i det 9.årh. f.Kr. højt oppe i bjergene og her er et fantastisk museum. 5 km længere fremme kan du besøge det 1000 år gamle kloster Arkadiou eller Arkadi (52Km/+770m), hvor munke og lokale i 1866 lod sig sprænge i luften fremfor at falde i hænderne på osmannerne. I dag det et europæisk frihedsmonument under beskyttelse af UNESCO.

Dag 8: Afrejse
Turen er slut og det er tid for hjemrejse eller flere oplevelser på Kreta.

***

Godt at vide om cykelferie på egen hånd med bagagetransport ► En af de mest behagelige måder at opleve nye landskaber og egne på er på cykel, hvor man er sin egen guide. Ved ankomst bliver du udstyret en GPS med ruter, kort, turbog o.s.v. og så selvfølgelig din cykel med alt det nødvendige udstyr, så som cykeltasker, lås, serviceudstyr o.a. Herfra har du friheden til at bruge din tid som du vil. Du bestemmer om du ønsker at stå tidligt op eller starte senere, du cykler i dit eget tempo og du stopper, hvor du synes på den anbefalede rute. På den måde er du ikke forpligtet til at følge en særlig plan. Herudover tager vi os hver dag af transport af din bagage, så du behøver ikke at have noget ekstra med dig, og naturligvis er der 24 timers telefonsupport i nødstilfælde – hvis behov for hjælp opstår undervejs.


Prisen inkluderer:
Indkvartering 7 nætter i delt dobbeltværelse
3 overnatninger med morgenmad
Bagagetransport mellem hotellerne
Transfer for cyklister dag 6 og 7
GPS og kort med ruter (1 eks. for hver 2 deltagere)
Detaljeret information om området
24 timers nødtelefon

Prisen inkluderer ikke:
Flybilletter
Transport til turstart/fra turslut
Måltider ikke nævnt samt drikkevarer
Udflugter og anden transport
Entreer

Ekstra tjenester:
Tillæg for eneværelse: Se prisboks
Cykeludlejning/uge (bestilles og betales til os efter dagens kurs): trekking cykel: 100 €; landevejscykel 145 €; e-cykel 270 €; tandem cykel 280 €; hjelm 12 €
Forlængelse af turen med 2 nætter på hvert stop: Indhent tilbud


Billeder


Cykelferie på Kreta (Vurderet 4.72 / 5 Baseret på 21 Anmeldelser.)
Reservation System Code
GRCYCPLP

Lakonien cykeltur langs kysten

Opdag den smukke syd-østlige del af Peleponnes på en cykeltur, som kombinerer de gyldne græske...

Cykelferie langs Litauens Østersøkyst

Turen langs Ø;stersøen i Litauen går til feriestedet Palanga og Neringas kuriske nationalpark,...

Cykelferie og krydstogt langs Donau

En unik krydstogts- og cykelferie langs Europas næststørste flod, Donau - fra den charmerende...
Se alt»

Blog

19.11.2024 13:24

Nedtælling til skisæsonen 2024/25 i Bansko, Bulgarien

November kan føles som en meget lang måned, hvis du venter på nyt om den kommende skisæson i Bansko, Bulgariens skisportssted no.1. Lige nu  kører snekanonerne takket være gunstige vejrforhold og byen summer af begivenheder for bjergentusiaster i optakten til vinteren. En af de største attraktioner er Bansko Film Fest, en årlig international begivenhed, der fejrer bjergkultur, eventyr og...


23.08.2024 15:03

5 unikke afrikanske festivaler og traditioner for den dristige opdagelsesrejsende

Den meningsfulde rejse handler ikke alene om at se nye steder; det handler om at kunne forbinde sig med de kulturer, der giver stederne liv. Afrika tilbyder med sine vidtstrakte landskaber og utallige traditioner, uovertrufne muligheder for eventyrere, der længes efter autentiske oplevelser. Nedenfor finder du 5 af vores yndlingsfestivaler og -traditioner, som du kan opleve på vores rejser i...


29.04.2024 16:51

Camino: På pilgrimsfærd til Santiago de Compostela, Spanien

Siden Middelalderen har pilgrimme valfartet til Galicien og Santiago de Compostela i det nordvestlige Spanien og byen er i dag det mest berømte pilgrimsmål i den kristne verden. I byens katedral menes de jordiske rester af apostlen Jakob at være gemt og bevaret i et smukt udsmykket relikvieskrin og det er det man som pilgrim afslutter vandringen med at se. Apostlen Jakob var ifølge Det Nye...


25.04.2024 16:14

Rejser til Syrien – Alt du behøver at vide om at rejse i Syrien i 2024 (guldkorn fra turledere og lokalguider)

Syrien byder dig velkommen igen! I årevis har Syrien været præget af borgerkrigen, og begivenheder, der ramte dagens nyheder. Men i dag er landet langsomt ved at vende tilbage til et roligt og fredeligt liv, og mange steder er igen åbne for turister. I 2022 genoptog vi vores rejser til Syrien og er glade for at få muligheden for igen at vise dig alt, hvad landet har at tilbyde sine besøgende....