Rejs trygt og sikkert!
Det bedste af Colombia 11830 DKK, 10 Dage

Farverige koloniale byer, store kaffeplantager i de skønne Andesbjerge og uberørte caribiske strande – sådan byder Colombia velkommen. Det er den nobelprisvindende forfatter Gabriel Garcia Marquez’ hjemland og berømt for sin skønne kaffe fortrinsvis brygget på Arabica. Efter årtier med uro er landet i dag sikkert at besøge og som rejsende vil du blive forbløffet over, hvad du ser - moderne og koloniale byer, smukke strande, kaffeplantager og grønne jungler. Her ved ækvator med solen lige over hovedet, den frugtbare jord under dine fødder, en fantastisk udsigt i alle retninger og varmen fra lokalbefolkningen ligger en sydamerikansk perle, der bliver udforsket på dette eventyr, og tager dig til hovedstaden Bogota, Medellin, Cartagena og Det caribiske hav.

Turens højdepunkter:
♦ La Candelaria, Bogota – historisk centrum i den sprudlende hovedstad
♦ Saltkatedralen i Zipaquirá – bygget i en saltmine 200m under jorden
♦ Medellin
♦ El Penol og den farverige by Guatape
♦ De koloniale byer Santa Fe og kaffebyen Jardin
♦ Tayrona Nationalparken
♦ Cartagena – ved Det caribiske hav


Rejseplan:

Dag 1. Ankomst
Ankomst til Bogotá. Overnatning på hotel i centrum af byen.

Dag 2. Bogotá - Zipaquirá – Bogotá
Dagens udflugt går til Saltkatedralen i Zipaquirá ca. 50 km nord for hovedstaden. Katedralen er gravet ud i tunnellerne i en saltmine 200 meter under jorden og betragtes som et af Colombias største arkitektoniske vartegn. Vel tilbage i Bogota er der tid til at udforske byen på egen hånd.

Dag 3. Bogotá – Medellin
Bogota ligger i 2600m og med sin hastige udvikling og mere end 7 millioner indbyggere absolut værd at kigge nærmere på. Vi besøger det gamle historiske distrikt La Candelaria, Bolivar-pladsen og Guldmuseet, et af de mest populære i hele Sydamerika, hvor vi vil se Colombias mest berømte historiske artefakter, heraf mere end 34.000 i guld. Om aftenen transfer til lufthavnen og aftenfly til Medellin. Overnatning på hotel.

Dag 4. Medellin-El Penol- Guatape-Medellin
Heldagsudflugt til den berømte inselberg El Penol og Guatape (70 km fra Medellin). På toppen af den 220m høje El Penol klippe og efter at have klatret op ad 700 trappetrin kan du nyde udsigten over lagunen og de små omkringliggende øer. Klippen er blandt de mest besøgte i Colombia og symbol for provinsen Antioquia. Det samme gælder den farverige by Guatape, der ligger ved en indsø af samme navn.

Dag 5. Medellin-Santa Fe-Jardin-Medellin
Dagen skal tilbringes i et af de skønneste områder i Antioquia; Cauca floddalen i Andesbjergene og kaffeplantagernes hjemegn. Puente de Occidente er en hængebro over floden Cauca, bygget i 1887 og i en lang periode, den længste af slagen på det sydamerikanske kontinent. Efter en kort gå-tur på broen fortsætter vi til Santa Fe, en lilleby med kolonial arkitektur grundlagt af spaniere i midten af 1600 tallet. Jardin (have) er endnu en lille by i Andesbjergene, der i skønhed kan sammenlignes med Guatape og til fulde lever op til sit navn. Den lille farverige by ligger midt i kaffebælten i Andesbjergene og på de omkringliggende grønne skråninger ligger familie-farme, der dyrker kaffebønner til verdensmarkedet . Tid til frokost - og en friskmalet kaffe - på en af de mange kaffebarer og til egne opdagelser inden det går retur til Medellin.

Dag 6. Medellin-Santa Marta
Formiddagen tilbringes i byen, der engang var berygtet som myrderiernes hovedstad og hjemsted for narkobaronen Pablo Escobar. Men den har for længst lagt sin fortid bag sig og er nu en blomstrende kosmopolitisk by og en af de sikreste i landet. Den har tilnavnet ”byen med det evige forår” på grund af det behagelige klima. Her er et væld af historiske seværdigheder, interessante museer og lækre lokale retter. Vores bytur her inkluderer et besøg på kunstmuseet i Antioquia, hvor vi vil se nogle af de bedste værker af Fernando Botero og Pedro Nel Gómez. Transfer til lufthavnen og fly til Santa Marta.

Dag 7. Santa Marta-Tayrona National Park
Tayrona Nationalparken – et af de mest berømte naturområder i Colombia, beliggende ca. 35 km fra Santa Marta, dækker hele 180 kvadrat km og huser mere end 300 fuglearter og mere end 100 pattedyr. Heldagsturen til nationalparken kan tilkøbes på stedet. Der er ca. 2 t. vandring i begge retninger til skønne sandstrande, kokospalmer og regnskov. Tid til et par timers afslapning på stranden.

Dag 8. Santa Marta – Cartagena
I dag tager vi på en 4-timer lang bustur til Cartagena. Om eftermiddagen udforsker vi den gamle bydel og besøger San Felipe-fæstningen, Adolfo Mejia-teatret og Plaza de la Merced-pladsen.

Dag 9. Cartagena – Playa Blanca – Cartagena
Playa Blanca er måske den skønneste af alle caribiske strande i Colomia bare 45 min. fra Cartagena. Eftermiddagen på egen hånd i Cartagena.

Dag 10. Afrejse
Morgenmad på hotellet og transfer til lufthavnen for flyafgang til Bogotá og videre til Europa.


Prisen inkluderer:
9 nætter på 2-3*** hoteller i delt dobbeltværelse med egte bad/toilet
Overnatninger med morgenmad
Engelsktalende lokalguider
Turleder fra Penguin Travel ved min. 8 deltagere
Transporter i forb. m. fly og udflugter inkluderet
Indenrigsfly Bogota-Medellin; Medellin-Santa Marta; Cartagena - Bogota
Entre til Saltkatedralen

Prisen inkluderer ikke:
Forsikring
Måltider ikke nævnt inkl. i programmet
Transporter ikke nævnt inkluderet
Entreer til seværdigheder
Valgfri udflugter
Drikkevarer og drikkepenge

Ekstra tjenester:
Entre til El Penol – 6-7 USD (20.000 COP)
Tayrona Nationalpark – 40 USD (140.000 COP)


Billeder


Det bedste af Colombia (Vurderet 4.78 / 5 Baseret på 25 Anmeldelser.)
Pris
11830 DKK
Varighed
10 Dage
Eneværelsestillæg
1340 DKK
Status
Garanteret afgang

Currency fluctuations might cause correction of price at any time.

Gruppestørrelse
8-12
Sydsudan - kvæghyrdernes land 13990 DKK, 9 Dage

Sydsudan - kvæghyrdernes land

Der er ingen tvivl om, at Sydsudan er en af de mest udfordrende destinationer for den frygtløse...
BALKAN – den store tur! Bulgarien, Serbien, Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Montenegro, Kosovo, Albanien, Makedonien 7590 DKK, 14 Dage

BALKAN – den store tur! Bulgarien, Serbien, Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Montenegro, Kosovo, Albanien, Makedonien

DOWNLOAD TRIP DOSSIER   Denne rundrejse er et kulturhistorisk kalejdoskop på Balkan. Engang...
Det bedste af Mexico - grupperejse 7370 DKK, 10 Dage

Det bedste af Mexico - grupperejse

Riv 10 dage ud af kalenderen og tag med os på denne 10-dages tur for at udforske en overflod af...
Se alt» Blog

10.12.2021 21:01

Saudi Arabien - islams fødested (gode råd før du skal afsted)

Det tog rigtig lang tid for Saudi Arabien at beslutte sig for at åbne sin grænser for turister, men nu er det endelig en kendsgerning, og Penguin Travel satte straks dette unikke rejsemål på sit kort.Kongeriget – kendt som islams åndelige fødested, har nu en ny tilgang til at tiltrække besøgende, og visum kravene er derfor ændret. Forandringerne er så store i forhold til tidligere, at de...


08.12.2021 13:51

Sokotra - en ø velsignet af guderne og glemt af menneskeheden

Kære rejseven, Da jeg var teenager (tilbage i 70'erne), var der ingen computere og "smart" enheder af nogen art. Kan du forestille dig det, eller måske kan du huske det? Det var den gang vi skrev breve på et papir med en kuglepen og sendte dem med posten. Vi lyttede til de hypermoderne Pink Floyds "The Dark Side of the Moon" eller David Bowies "Space Oddity". Og...


15.11.2021 15:05

Centralasien - alt du behøver at vide inden afrejse

Centralasien er fortsat en af ​​de mindst besøgte regioner i verden. Her findes de såkaldte "Stan-lande", de tidligere sovjetrepublikker Kasakhstan, Tadsjikistan, Turkmenistan, Usbekistan og Kirgisistan. Hvis vi går tilbage i tiden, var disse lande engang hjertet af Silkevejen, den berømte rute, der gik gennem Asien og Europa og forbandt øst og vest, hvor græske og persiske hære...


25.08.2021 13:12

7 interessante fakta om Afghanistan

Så er der igen nyt fra Afghanistan - i april 2021 skrev vi om tilbagetrækning af soldater frem til 11.september 2021. Fulde af håb og optimisme - velvidende at  Afghanistan i mere end 50 år har været været på forsiderne med historier om flygtninge, terrorisme, burkaer og skæg. I 2015 skrev Suzanne Brøgger om sine oplevelser i landet i bogen "Jeg har set den gamle verden forsvinde...