Moskva - Ruslands sjæl

Moskva - Ruslands sjæl

Vi kender det alle fra tv: billedet af reporteren der står på Den Røde Plads med Vasilij-katedralens farvestrålende løgkupler i baggrunden og udsigten til de høje tårne i Kreml-muren.

Det var bag denne mur, at historiske personer som Ivan den Grusomme og Stalin udstak deres blodige ordrer om henrettelser og deportation. Og det var fra Den Røde Plads at sovjetledere holdt deres store militærparader. I dag det de ufattelige kunstskatte og katedralernes gyldne kupler – mere end personer – som stjæler opmærksomheden i Moskvas hjerte.

Moskva er Ruslands hovedstad med over 10 mio. indbyggere. Det er nemt at tabe pusten, når man skal fordøje de mange indtryk. På hovedstrøget Tverskaja findes mærkevarebutikker med alt indenfor vestlig mode, mens der på markederne stadig sælges russiske skindhuer og filtstøvler. Under jorden findes et af verdens største og mest effektive metrosystemer – ovenfor er trafikken tæt på sammenbruddets rand. De gamle undergrundsstationer fra Stalintiden og Kremls tusindårige kirker udgør hele kunstværker – i byens forstæder forstemmes man over den grå betonslum. Russiske nyrige kører rundt i store Mercedes'er – på gadehjørnet sidder en pensionist og tigger. Og sådan kunne man blive ved! Moskva er samlingssted for alle de kontraster man kan finde i Rusland og betegnes derfor også som Ruslands sjæl.
.
Byen huser flere museer i verdensklasse, deriblandt Pusjkin Kunstmuseum, med samlingen af franske impressionister, og Tretjakov-galleriet med et overflødighedshorn af kendte russiske ikoner. Vi skaffer gerne billetter til alt lige fra ballet og opera på det kendte Bolsjoj-teater til cirkusforestillinger med spektakulære dyrenumre. Udbuddet af gode spisesteder er overdådigt, og på byens mange musikcafeer og natklubber syder nattelivet mere end nogen sinde. Moskva skal bare opleves!
..
.
Individuelle rejser
For dig som ønsker at se Moskva på egen hånd, er proceduren enkel. Du vælger en af vores grundpakker med flyselskab og hotelkategori efter eget ønske. Grundpakken indeholder fly t/r samt to nætter på hotel med morgenmad. Du kan udvide pakken med ekstra nætter efter eget ønske. Ø;;nsker du at få os til at lave visum, bestille transport mellem hotel og lufthavn, sørge for sightseeing, teaterbilletter m.m., så er det heller ikke noget problem. En kombipakke Moskva + Skt. Petersborg indeholder to nætter i hver by, fly t/r og en togbillet mellem Moskva og Skt.Petersborg på anden klasse. Disse rejser sælges alle uger, hele året rundt, uanset deltagerantal.
,

Hotel

Mange bekymrer sig om hotellets beliggenhed. Alle vil gerne bo på et hotel, som er godt, centralt beliggende, og så skal det selvfølgelig være billigt..! De fleste undervurderer dog den effektive metro, som findes i Moskva. Man kan spare mange penge ved at bo i udkanten af centrum på et udmærket hotel, som ligger tæt på en metrostation. I de fleste tilfælde står du midt i centrum mindre end 20 minutter efter, du har forladt hotellet.
De hoteller, vi benytter os af i Rusland, er vant til at modtage vestlige turister, og serviceniveauet er generelt udmærket.

Praktisk information:   Der er visumpligt til Rusland for danske statsborgere. Vi klarer håndtering.

Links til produkttyper information:
Den Transsibiriske Jernbane - gruppeafgange 2012

Den Transsibiriske Jernbane - Individuelle rejser 2012

Billeder