Caminoen (7) - Pilgrimsvandring fra Ponferrada til Sarria

Caminoen (7) - Pilgrimsvandring fra Ponferrada til Sarria

Bjerge og det traditionelle Galicien

Denne del af Caminoen starter i bjergbyen Ponferrada og slutter i den travel købstad Sarria. Ruten krydser de skønne O’Cebreiro bjerge før det går nedad til mere skånsomme terræner.

Hver dag i løbet af turen, er du garanteret en høj grad af komfort og gastronomiske oplevelser. Caminoen er tydeligt mærket med "muslingeskallen", der viser dig vejen. Denne etape kan være fysisk krævende og kræver et rimeligt konditionsniveau. Det er en etape med en lang række kulturelle højdepunkter.

Turens højdepunkter:
Las Médulas - det spektakulære landskab nær Ponferrada (UNESCO).
Kirken Skt. Jakob – fra det 12-13. århundrede
Sarria – den tættest befolkede by på Caminoen gennem Galicien.
 

Ny på Caminoen?
Vejen er målet! Det gælder om noget for den mere end 1000 år gamle pilgrimsrute til El Camino de Santiago. Godt nok afslutter enhver pilgrimsvandrer, der har tilbagelagt de ca. 780 km fra Pyrenæerne til Galicien med et besøg og en stille stund i katedralen i Santiago de Compostela, hvor apostlen Jakob ligger begravet. Måske lidt klogere på sig selv, på verden, på sin tro eller troen på sig selv. Valget er dit. Men det er oplevelserne undervejs på de enkelte rejseruter, som i 1993 blev en del af verdens kulturarv (UNESCO), der til sammen gør pilgrimsvandringen unik. Der er to hovedruter – Den Nordlige Rute langs kysten, hvor Middelalderens pilgrimsvandrere kunne undgå de muslimsk besatte områder, og Den Franske Rute lidt længere inde i landet gennem Burgos, La Rioja og Castile-León. Vi har valgt Den Franske Rute og præsenterer her den syvende af otte etaper.

Rejseplan:   

Dag 1. Ankomst til Ponferrada
Indkvartering på hotel. Udnyt eftermiddag og aftenen til at udforske Ponferrada.

Dag 2. Fra Ponferrada - Villafranca del Bierzo
I dag krydses Bierzo-regionen – en lavtliggende slette omringet af bjerge. Området er frugtbart og det behagelige klima tillader dyrkning af frugt og grønt. Gå ikke glip af haven ved ”Iglesia de Santiago” i Villafranca.
Vandring: 22km / ca. 6 t.; højdeforskel +100/-90m.

Dag 3. Villafranca del Bierzo - O Cebreiro
Vær forberedt på en hård dag og en stigning på næsten 1000 m. Først passeres den snævre floddal Valcace før bestigningen af O Cebreiro. Beliggende mellem bjergkæderne Los Ancares og La Siera do Courel er der på dagens rute stejle opstigninger på blot få kilometer.
Vandring: 28 km / ca. 7 t.; højdeforskel +900/-30m.

Dag 4. O Cebreiro - Triacastela
Fra O Cebreiro går Caminoen gennem Sierra de Ranadoiro, den krydser Alto do Poio og derfra går det ned gennem dalen til landsbyen Triacastela.
Vandring: 21 km / ca. 5,5 t.; højdeforskel +100/-300m.

Dag 5. Rabanal del Camino - Ponferrada
Af de to camino-ruter byder San Xil-varianten på fantastiske naturkulisser, der vil løfte humøret og opmuntre dig på vandringen. Der er mange "Corredoiras" (smalle skovstier); brolagte stier der skærer gennem typiske galiciske egeskove. Hvis du ønsker at opleve Samos følges vejen i den smalle dal langs floden Ouribio.
Vandring: 25 km / ca. 5,5 t.; højdeforskel +80/-830m.

Dag 6. Sarria
Morgenmad og afrejse.

Baggagetransport:   Inkluderet 1 stk. bagage max. 20 kg pr. person.

Prisen inkluderer:   ► overnatning på 3* eller 2* hoteller i delt dobbeltværelse med morgenmad (dag 5 og 6) og med halvpension (Dag 2, 3 og 4) i delt dobbeltværelse ► bagage transport fra hotel til hotel ► detaljeret roadbook på engelsk ► kort ► pilgrimspas

Prisen inkluderer ikke:   ► Transport til udgangspunktet med tog eller fly ► transfer fra / til lufthavn ► drikkevarer ► måltider, som ikke er nævnt i programmet ► personlige udgifter

Eventuelle tillæg:    ► eneværelse kr. 910 (april, maj, juni, september); kr. 780 (juli, august, oktober); kr. 645 (Jan, feb, mar, november, december) ► Picnic frokost kr. 300 pr. person (for vandredagene) ► lufthavnstransfer (2-8 personer) 750 kr. pr.person ► Ekstra nætter i Santiago/ Ponferrada/Sarria på 2* hotel i delt dobbeltværelse med morgenmad kr. 330 pr. person. Eneværelse kr. 450. På 3* hotel med morgenmad i delt dobbeltværelse kr. 490 og i eneværelse kr. 715.

Værd at vide:   

Anbefalet rejseperiode:    Hele året - afhængig af dit formål

Hvordan man kommer frem og tilbage:
Med fly –Det er bedst at flyve til Santiago eller Madrid. Der er mange fly til Madrid og Barcelona med forbindelser videre til Santiago. Se fx her for fly til Spanien: www.iberia.com. Ryan Air flyver og til Santiago.

Helt til turstart – Med toget fra Madrid (4t.30 min - flere daglige afgange). Bus fra Santiago (4t. - flere daglige afgange) eller med toget 6t. (flere daglige afgange).

Tilbage fra turslut – Med bus til Santiago (3t. - 4 daglige afgange) booki billet på www.alsa.es. Toget til Santiago 3 t. (2 daglige afgange) og 6t. til Madrid. Se mere på: www.renfe.com.

Links til produkttyper information:
Caminoen (1) - Pilgrimsvandring fra Saint Jean Pied de Port til Pamplona

Caminoen (2) - Pilgrimsvandring fra Pamplona til Logroño

Caminoen (3) - Pilgrimsvandring fra Logroño til Burgos

Caminoen (4) - Pilgrimsvandring fra Burgos to Sahagun

Caminoen (5) - Pilgrimsvandring fra Sahagun til León

Caminoen (6) - Pilgrimsvandring fra León til Ponferrada

Billeder