Caminoen (6) - Pilgrimsvandring fra León til Ponferrada

Caminoen (6) - Pilgrimsvandring fra León til Ponferrada

Leóns middelalderlige og romerske arv.

Vi starter i León, der er en af Spaniens mest betydningsfulde byer og slutter i Ponferrada, hvor byens vartegn er tempelridderborgen.

Hver dag i løbet af turen, er du garanteret en høj grad af komfort og gastronomiske oplevelser. Caminoen er tydeligt mærket med "muslingeskallen", der viser dig vejen. Denne etape kan være fysisk krævende og kræver et rimeligt konditionsniveau. Det er en etape med en lang række kulturelle højdepunkter.

Turens højdepunkter:
Katedralen Santa María de León - et mesterværk i den gotiske stilart, der dominerede det 13.århundrede
Episcopal Palace, Astorga - bispepalads tegnet af Gaudí og opført ultimo/primo 1900. I dag huser paladset også Museo de los Caminos.
Las Médulas - det spektakulære landskab nær Ponferrada (UNESCO).


Ny på Caminoen?
Vejen er målet! Det gælder om noget for den mere end 1000 år gamle pilgrimsrute til El Camino de Santiago. Godt nok afslutter enhver pilgrimsvandrer, der har tilbagelagt de ca. 780 km fra Pyrenæerne til Galicien med et besøg og en stille stund i katedralen i Santiago de Compostela, hvor apostlen Jakob ligger begravet. Måske lidt klogere på sig selv, på verden, på sin tro eller troen på sig selv. Valget er dit. Men det er oplevelserne undervejs på de enkelte rejseruter, som i 1993 blev en del af verdens kulturarv (UNESCO), der til sammen gør pilgrimsvandringen unik. Der er to hovedruter – Den Nordlige Rute langs kysten, hvor Middelalderens pilgrimsvandrere kunne undgå de muslimsk besatte områder, og Den Franske Rute lidt længere inde i landet gennem Burgos, La Rioja og Castile-León. Vi har valgt Den Franske Rute og præsenterer her den sjette af otte etaper.
 

Rejseplan:

Dag 1. Ankomst til León
Indkvartering på hotel. Udnyt eftermiddag og aftenen til at udforske Leóns historiske centrum. Byen, der var kongeriets hovedstad i Middelalderen, har til alle tider været en vigtigby på pilgrimsruten til Santiago de Compostela. Gå ikke glip af katedralen Pulchra Leonina (spansk arkitekturs Sixtinske Kapel) og det gamle "Hospital de San Marcos".

Dag 2. Fra León til Villadangos del Paramo
Vi forlader León, men byområdet fortsætter et godt stykker af Virgen del Camino (7km). Her fra bliver ruten mere interessant, da du her følger den historiske caminoover højsletten
Vandring: 20km / ca. 6 t.; højdeforskel +110/-50m.

Dag 3. Fra Villadangos del Paramo til Astorga
Langsomt passeres den berømte "Puente de Orbigo" og lægger León-sletten bag os. Bjergener rejser sig i horisonten og dagens vandring fører til Astorga, hovedstaden i Maragateria. Gå ikke glip af Gaudís mesterværk Bispepaladset og besøg Pilgrimsmuseet, hvis du er fremme i tide.
Vandring: 28 km / ca. 6,5 t.; højdeforskel -140m.

Dag 4. Fra Astorga til Rabanal del Camino
Vi nærmer os skridt for skridt foden af ​​Leónbjergene. Denne del af ruten er præget af gyvel, egetræer og nåletræsplantager.
Vandring: 20 km / ca. 5 t.; højdeforskel +270/-20m.

Dag 5. Fra Rabanal del Camino - Ponferrada
En af de mest givende dage og også den længste. Nyd gyvel og lyng alt imens det går opad til Mt. Irago. Oplev jernkorset på toppen og vær med til at bygge varden som de andre pilgrimsvandrere. Ruten fører herefter gennem det velhavnde Bierzo.
Vandring: 33 km / ca. 7,5 t.; højdeforskel +250/-880m.

Dag 6. Ponferrada
Morgenmad og afrejse.  


Baggagetransport
:  Inkluderet 1 stk. bagage max. 20 kg pr. person.

Prisen inkluderer: ► overnatning på 3* eller 2* hoteller i delt dobbeltværelse med morgenmad (dag 5 og 6) og med halvpension (Dag 2, 3 og 4) i delt dobbeltværelse ► bagage transport fra hotel til hotel ► detaljeret roadbook på engelsk ► kort ► pilgrimspas

Prisen inkluderer ikke: ► Transport til udgangspunktet med tog eller fly ► transfer fra / til lufthavn ► drikkevarer ► måltider, som ikke er nævnt i programmet ► personlige udgifter

Eventuelle tillæg: ► eneværelse kr. 910 (april, maj, juni, september); kr. 780 (juli, august, oktober); kr. 645 (Jan, feb, mar, november, december) ► Picnic frokost kr. 375 pr. person (for vandredagene) ► lufthavnstransfer (2-8 personer) 1015 kr. pr.person ► Ekstra nætter i León / Santander / Bilbao / Sahagun / Ponferrada på 2* hotel i delt dobbeltværelse med morgenmad kr. 330 pr. person. Eneværelse kr. 450. På 3* hotel med morgenmad i delt dobbeltværelse kr. 490 og i eneværelse kr. 715.

Værd at vide:    

Anbefalet rejseperiode:    Hele året - afhængig af dit formål

Hvordan man kommer frem og tilbage:
Med fly –Det er bedst at flyve til Santiago eller Madrid. Der er mange fly til Madrid og Barcelona med forbindelser videre til Santiago. Se fx her for fly til Spanien: www.iberia.com.

Helt til turstart – Med toget fra Madrid (4t.30 min - flere daglige afgange). Bus fra Santiago (4t. - flere daglige afgange) eller med toget 6t. (flere daglige afgange).

Tilbage fra turslut – Med bus til Santiago (3t. - 4 daglige afgange) booki billet på www.alsa.es. Toget til Santiago 3 t. (2 daglige afgange) og 6t. til Madrid. Se mere på: www.renfe.com.

Links til produkttyper information:
Caminoen (1) - Pilgrimsvandring fra Saint Jean Pied de Port til Pamplona

Caminoen (2) - Pilgrimsvandring fra Pamplona til Logroño

Caminoen (3) - Pilgrimsvandring fra Logroño til Burgos

Caminoen (4) - Pilgrimsvandring fra Burgos to Sahagun

Caminoen (5) - Pilgrimsvandring fra Sahagun til León

Caminoen (7) - Pilgrimsvandring fra Ponferrada til Sarria

Caminoen (8) - Pilgrimsvandring fra Sarria til Santiago de Compostela

Billeder