Caminoen (2) - Pilgrimsvandring fra Pamplona til Logroño

Caminoen (2) - Pilgrimsvandring fra Pamplona til Logroño

 La Rioja regionen og den berømte vin.

Denne vandreferie starter i Pamplona; byen, hvor tyrene slippes løs i gaderne under Fiesta de San Fermin, og slutter i Logroño i hjertet af Rioja-vin regionen. Nyd en smuk vandretur i det kuperede Navarra med sine slotte fra det 12. årh., maleriske landsbyer og vinmarker.

Hver dag i løbet af turen, er du garanteret en høj grad af komfort og gastronomiske oplevelser. Caminoen er tydeligt mærket med "muslingeskallen", der viser dig vejen. Denne etape kan være fysisk krævende og kræver et rimeligt konditionsniveau. Det er en etape med en lang række kulturelle højdepunkter.

Turens højdepunkter:
Pamplona – den verdensberømte by, hvor tyrene slippes løs i gaderne under Fiesta de San Fermin.
Alto del Perdon – støbejernsskulpturer af pilgrimme
Castillo de Clavijo – ruinerne af den imposante borg fra det 10.årh.

Ny på Caminoen?
Vejen er målet! Det gælder om noget for den mere end 1000 år gamle pilgrimsrute til El Camino de Santiago. Godt nok afslutter enhver pilgrimsvandrer, der har tilbagelagt de ca. 780 km fra Pyrenæerne til Galicien med et besøg og en stille stund i katedralen i Santiago de Compostela, hvor apostlen Jakob ligger begravet. Måske lidt klogere på sig selv, på verden, på sin tro eller troen på sig selv. Valget er dit. Men det er oplevelserne undervejs på de enkelte rejseruter, som i 1993 blev en del af verdens kulturarv (UNESCO), der til sammen gør pilgrimsvandringen unik. Der er to hovedruter – Den Nordlige Rute langs kysten, hvor Middelalderens pilgrimsvandrere kunne undgå de muslimsk besatte områder, og Den Franske Rute lidt længere inde i landet gennem Burgos, La Rioja og Castile-León. Vi har valgt Den Franske Rute og præsenterer her den anden af otte etaper.

Rejseplan:   
Dag 1. Pamplona
Ankomst til den lille by og indkvartering i et traditionelt hotel i hjertet af byen.

Dag 2. Pamplona til Puente de la Reina
Vel ude af af byen forlader vi nu det atlantiske område af Navarra og landskabet bliver fra nu af domineret af Marker med kornafgrøder, steneg og middelhavskrat. Det pamplonaske bækken (fordybning) forlades, når du krydser "Alto del Perdon".
Vandring: 24 km/ca. 6t.; højdeforskel +330m/-480m

Dag 3. Puente de la Reina til Estella
Caminoen til Estella er meget ujævn og med store landbrugsarealer. Små byer og landsbyer er spredt blandt kornmarker, vinmarker og oliventræer.
Vandring: 22 km/ca. 6t.; højdeforskel +260m/-170m

Dag 4. Estella til Los Arcos
I dag skal du gå gennem Navarras Rioja område. Nyd oliventræerne, kornmarkerne og vigtigst af alt: vinmarkerne. Fra Villamayor do Monjardin til Los Arcos går du 12 km uden at komme gennem en eneste landsby.
Vandring: 21 km/ca. 6,5 t.; højdeforskel +220m/-210m

Dag 5. Los Arcos til Logroño
I dag forlader vi Navarra og vandrer ind i Rioja. Det er en behagelig vandretur i kuperet landskab. Undervejs passeres de fantastiske ruinerne af slottet Clavijot. Endelig kommer vi til byen Logroño, strategisk beliggende på grænsen mellem Alava og Navarra.
Vandring: 28 km/ca. 8 t.; højdeforskel +190m/-240m

Dag 6. Logroño
Vandreferien slutter efter morgenmade. Logroño er en by rig på historie og velbevarede traditioner. De mange pilgrimsvandrere på Camino til Santiago de Compostela har gjort denne til en af de vigtigste byer på Caminoen.


Baggagetransport:   Inkluderet 1 stk. bagage max. 20 kg pr. person.


Prisen inkluderer: ► overnatning på 3* eller 2* hoteller i delt dobbeltværelse med morgenmad (dag 4, 5 og 6) og med halvpension (dag 2 og 3) i delt dobbeltværelse ► bagage transport fra hotel til hotel ► detaljeret roadbook på engelsk ► kort ► pilgrimspas

Prisen inkluderer ikke: ► Transport til udgangspunktet med tog eller fly ► transfer fra / til lufthavn ► drikkevarer ► måltider, som ikke er nævnt i programmet ► personlige udgifter

Eventuelle tillæg: ► eneværelse kr. 910 (april, maj, juni, september); kr. 780 (juli, august, oktober); kr. 645 (Jan, feb, mar, november, december) ► Picnic frokost kr. 300 pr. person (for vandredagene) ► lufthavnstransfer (1-4 personer) 640 kr. pr.person ► Ekstra nætter i Pamplona / Logroño / Bilbao / Santander på 2* hotel i delt dobbeltværelse med morgenmad kr. 330 pr. person. Eneværelse kr. 450. På 3* hotel med morgenmad i delt dobbeltværelse kr. 490 og i eneværelse kr. 715.

Værd at vide::   Hvis du vil bo i Pamplona og Puente de la Reina under Fiesta de San Fermin (6-14 juli) opkræves et ekstra gebyr på kr. 600 pr. person. Hvis du vil bo i Logroño under september vinfesten opkræves et ekstra gebyr på kr. 225 pr. person. 

Anbefalet rejseperiode:   Hele året - afhængig af dit formål

Hvordan man kommer frem og tilbage:
♦ Med fly –
Det er bedst at flyve til Bilbao, Santander eller Madrid. Der er fly til Bilbao med Easyjet og Iberia; til Santander med Ryanair eller indrigsforbindelser med Iberia til fx Madrid og Barcelona. Der er mange forbindelser til Madrid. Se fx her for fly til Spanien: www.iberia.com og www.spanair.com.

♦ Helt til turstart – Fra Bilbao kører busselskabet Burundesa 10 gange om dagen til Pamplona (2 t.); 2 gange om dagen fra Santander (2 t.) til Pamplona. Fra Madrid til Pamplona kører busselskabet Conda med 10 daglige afgange, ligesom der er 9 daglige togafgange fra Madrid.

♦ Tilbage fra turslut – Der er både bus og togforbindelse til Bilbao. Toget tager 1t. 30min. og bussen 2 t. (afgange mandag-fredag 7.30, 9.30, 11.00, 15.00, 17.30, 19.30; lørdag-søndag: 8.30,11.00, 17.30, 19.30). Til Santander er der 2t. 30min. med toget, eller 2 daglige busafgange kl. hhv. 9.30 og 15.00. Toget fra Logroño til Madrid tager 3 t. Se mere på: www.renfe.com.
 

Links til produkttyper information:
Caminoen (1) - Pilgrimsvandring fra Saint Jean Pied de Port til Pamplona

Caminoen (3) - Pilgrimsvandring fra Logroño til Burgos

Caminoen (4) - Pilgrimsvandring fra Burgos to Sahagun

Caminoen (5) - Pilgrimsvandring fra Sahagun til León

Caminoen (6) - Pilgrimsvandring fra León til Ponferrada

Caminoen (7) - Pilgrimsvandring fra Ponferrada til Sarria

Caminoen (8) - Pilgrimsvandring fra Sarria til Santiago de Compostela

Billeder