Trekking i Simienbjergene - Vandreferie Etiopien

Trekking i Simienbjergene - Vandreferie Etiopien

Tag rygsækken på ryggen og gå på opdagelse i et af verdens mest spektakulære trekking områder - Etiopien og Simien bjergene.

Den 179 km2 store Simien National Park er på Unescos liste over truet verdensarv, men er blot en lille del af de etiopiske Simien bjerge, der bedst kan sammenlignes med Grand Canyon ganget med tusind - svimlende stejle skrænter, kilometerdybe kløfter, enorme slugter og en endeløs række af hytoniserende høje tinder. På de mange plateauer adskilt af brede floddale og barske bjergtinder, der når op i over 4500 m, er der gode chancer for at se geladabavianen med dens karakteristiske løvemanke på de stejle klippevægge. Trekkingen foregår i det afro-alpine højland i over 3300 m med bestigning af Ras Dashen(4620m), det højeste bjerg i Etiopien og det fjerde højeste på det afrikanske kontinent og udover trekkingturen venter oplvelser omkring de historiske slotte og kirker i den tidligere hovedstad Gondor.

Højdepunkter på turen

♦ Udfordrende trek i Simien bjergene med blændende naturscenerier
♦ Bestigning af Ras Dashen (4620m)
♦ Tana-søen og Den Blå Nils vandfald 

Rejseplan:   

Dag 1. Afrejse
 
Afrejse til Addis Abeba (via Istanbul). Flybillet er ikke inkluderet og koster ca. 4500 kr. ekstra.

Dag 2. Addis Ababa – Gondar
Ankomst til Addis Abeba. Morgenfly til Gondar. Transfer til hotel og eftermiddagen i Gondar til fri disposition.

Dag 3. Gondar – Debark – Sankaber
Om morgenen kørsel fra Gondar til Debark (3-4 t.), hvorfra trekkingen starter. Vandring til Sankaber (3250 m) ca. 4 t. med imponerende udsigter mod nord og syd omkring lejren. Gode muligheder for at opleve geladabavianer, klipspringer, bushbuck og spændende fugle.

Dag 4. Sankaber – Gich
6 t. trek til Gich 3600m – måske den bedste strækning på trekkingturen gennem Simien bjergenes skrænter, slugter og vandfald på 500m. Vi går ned til floden og passerer landsbyen Gich, før vi er fremme ved lejren. Om eftermiddagen besøger vi Kedaddit og tager derefter tilbage til Gich for overnatning.

Dag 5. Gich – Chennek
 Atter venter imponerende udsigter på dagens 7-8 t. vandring til Chennek lejren i 4000m. Vi passerer Imet Gogo (3926m) og Inatye (4070m). Ruten hører ikke til lette, men udsigterne er det hele værd.

Dag 6. Chennek – Ambiko
 I dag vandrer vi over Buahit Ras (Buahit bjerget) i ca. 4200 m med gode muligheder for at opleve Walia stenbukken og sjakaler. Vi krydser Mesheha floden, før vi slår lejr ved Ambiko (3200m) efter 8-9 t. intens vandring.

Dag 7. Ambiko – Ras Dashen – Ambiko 
Vi bestiger Ras Dashen efter ca. 4-5 t. vandring. Vi nyder udsigten med bjerge så langt øjet rækker kombineret med et vue over lavlandet kilometer under os . Herfra går vi tilbage til Ambiko-lejren. 

Dag 8. Ambiko – Arkwazye
Dagens vandring til Arkwazye er på 6-7 t.

Dag 9. Arkwazye – Chennek
Trek tilbage til Chennek med flere spektakulære panoramaer over bjergene og over Buahit Ras.

Dag 10. Chennek – Gondar
Vi nyder solopgangen og gør klar til at forlade lejren. Op af formiddagen kører vi mod Gondar.

Dag 11. Gondar – Bahir Dar
 Besøg i Gondars royale paladser. Om eftermiddagen over land til Bhar-Dar.

Dag 12. The Blue Nile Waterfalls, Lake Tana, Ura Monastery.
Om formiddagen sejltur på Tanasøen og udflugt til Ura-klosteret og om eftermiddagen udflugt til Den Blå Nils vandfald. Fly til Addis.

Dag 13. Addis Ababa
Vi besøger Nationalmuseet, Det etnografiske museum og Markato - det store marked. 

Dag 14. Afrejse
 Afgang tidligt om morgenen.


Baggagetransport:
Inkluderet.

Prisen inkluderer:
 ►5 overnatninger i Addis og Gondar i delt dobbeltværelse m. morgenmad ► 7 nætter i telt med fuld forplejning under trekkingen► Undervejs- mad og drikke (vand i flaske)► guide;►ranger ► kok► muldyr► udstyr►Dagene med hotelindkvartering inkluderer kun morgenmad;

Prisen inkluderer ikke: ►Flybillet (Pris med Turkish Airlines vis Istanbul ca. 4500 kr.) ►Forsikringer ► vaccinationer► visum► drikkepenge► Ikke nævnte måltider► drikkevarer.

Eventuelle tillæg: ►Turistvisum: 20USD (feb09). Udstedes i lufthavnen.► Eneværelse kr. 900 (hotelovernatningerne).

Værd at vide: ►
Turens længde: 14 dage/12 nætter► Sværhedsgrad: moderat til svær► Turen kan forlænges med besøg i Aksum og/eller Lalibela.►Januar og februar er de varmeste og tørreste måneder. Vi skal vandre i højderne, hvor temperaturen er behagelig trods den bagende sol.

Visum: ►nordiske statsborgere kan søge om et turistvisum ved grænsen til en pris på omkring $ 20 (pr. 15 / 2 2009). Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemrejsen, det skal indeholde to blanke sider (pr. visum) og skalv være i god stand - (ingen løse sider og ingen synlige skader). Medbring venligst et pasfoto i farver.

Vaccinationer: ►Kontakt venligst egen læge for råd og læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside www.ssi.dk

Anbefalet rejseperiode:
Januar-februar.

Links til produkttyper information:
Etiopien rundrejse- ældre end man kan forestille sig

Billeder