Skiferie i Iran, Dizin skieventyr
Ski, ski, ski! Den længste vinter og det fedeste skiterræn - i Iran!
Vinteren er ikke forbi, men man kan blive træt af de samme kendte pister. Eller værre endnu – vinteren er forbi, og man har stadig lyst til at stå på ski. Og helst et nyt, spændende, eksotisk sted. Og så gør det jo ikke noget, hvis det oven i købet er billigt. Umuligt?
Lige et øjeblik. Lad være med at pakke snowboard og ski væk. Der findes et sted i verden, hvor vinteren varer helt til påske, hvor løjperne overgår selv den vildeste fantasi, hvor du ikke behøver at være med den første morgenlift for at finde pulversne, men tværtimod, måske kan komme til at føle dig lidt ensom på pisterne. Og så det bedste – det koster næsten ikke en bønne!
Stedet hedder Dizin og ligger i Alborz-bjergene godt 100 km nord for den iranske hovedstad Teheran. Liften går helt op til 3.600 meters højde og gør Dizin til et af de 40 højst beliggende skiområder i verden. Iran er netop ikke kun varme og sand, men rummer høje bjergkæder med enestående muligheder for at stå på ski. Kombinationen af de nordvendte bjergsider og en høj beliggenhed sikrer en lang skisæson – fra slutningen af november og helt til sidst i maj. Her forekommer et stort årligt snefald med en let og tør puddersne til følge. Her findes velanlagte løjper og den mest fantastiske offpiste.
Er du nu klar til at rejse? Så afsted!
Vigtige ting du bør vide:
Tro ikke på alle fordomme om Iran. Landet er gæstfrit og også sikkert at rejse i for en vestlig turist. Iranerne er venlige og imødekommende, alt er meget billigt, maden er super og man kan roligt drikke vandet fra vandhanen. Husk dog: nul alkohol!
Skisportsstedet Dizin
Skisæsonen varer fra slutningen af november til slutningen af maj. Lifter og udstyr er af ældre dato men alligevel velholdt. Kun få steder i verden rummer muligheden for offpiste skiing som her i Dizin. Her er dog ingen skipatruljer som holder øje med faren for laviner. Men for 5-6 dollars om dagen kan man blot hyre en offpiste guide. Guiderne er pålidelige – de fleste er uddannet i Ø;;;;;;strig eller Schweiz. Her er også veltrænede redningshold. Bemærk: ingen mulighed for heliski. Vejret er som regel godt og stabilt.
Påklædning
Almindelig skipåklæding på pisterne. Korte ærmer bør undgås – lige meget om du er mand eller kvinde. Kvinder skal tildække deres hår – det er strafbart ikke at gøre det. Det er dog ikke nødvendigt at bære det sorte slør – hijabben. Det er nok med f.eks. et farverigt silketørklæde, lange bukser og en overdel men lange ærmer. Vigtigt er at tøjet skal nå ned over knæene.
Rejseplan:
Dag 1: Afrejse til Teheran via Istanbul.
Dag 2: Ankomst Teheran tidlig morgen. Transfer til Dizin, ca. 4 timer.
Dag 3-4: Ski, ski & ski.
Dag 5: Halv dag skiing. Sent transfer til Teheran for tidlig afgang næste morgen.
Prisen inkluderer: ► 3 nætter på 4* hotel i Dizin med morgenmad ► transfers mellom Tehran lufthavn og hotellet i Dizin t/r ► lokal engelsk talende chauffør-guide
Prisen inkluderer ikke: ►Flybilletter ► Iransk visum ►ski udstyr (du kan enten medbringe dit eget eller leje på stedet) ►måltider ►rejseforsikring ►drikkepenge
Pris for øvrige tjenester: ►Eneværelsestillæg: 1210 DKK (det er dog muligt at bestille 3-persons værelse uden noget tillæg) ►Ekstra overnatning i Dizin: 380 DKK per person per nat (delt dobbeltværelse) ►Liftkort ca. 20-22 USD pr. dag. bestilles og betales på stedet ►leje af ski udstyr 25 - 35 USD pr. dag, prisen nedsættes ved flere end 2 dage leje ►Ekstra overnatning i Tehran i forbindelse med flyveankomst/afgang: 380 DKK per person per nat (delt dobbeltværelse)
Praktisk information:
- Turen varer 6 dage – fra lørdag til torsdag eller fra fredag til onsdag. På den måde undgår vi den iranske weekend (torsdag og fredag), hvor det vrimler med lokale skiløbere.
- Medbring egne ski/snowboard og støvler.
- Det er muligt at en tur til Isfahan eller Shiraz arrangeres - vi sender en pris ved forespørgsel.
- Medbring kontanter USD eller EUR da kredit kort kan ikke bruges.
Visum: ► Danske statsborgere kan få udstedt et 14-dages turistvisum i Imam Khomaini lufthavn i Teheran. Et turistvisum (ikke til forretningsfolk eller diplomater) koster p.t. 50,- EURO. Man skal forevise pas, som skal være gyldigt i 6 måneder udover visummets gyldighed, returbillet, gyldig rejseforsikring og 2 pasfoto. Ingen indrejse med israelske stempler / viseringer i passet
Anbefalet rejseperiode: december - marts
Billeder
