Rundrejse Mexico og Guatemala for individuelle rejsende
De gamle mayaer giver alle, der er fristet af kombinationen mellem historie og eksotisk natur denne enestående mulighed.
Tag med os til Centralamerika på en rejse ind i den tropiske jungles pulserende liv. Her findes forbløffende bygninger som et folk fyldt med selvmodsigelser har testamenteret os. Bygninger fra nogle på en gang drømmende stjernetydere og samtidig grusomme krigere, der ofrede mennesker til blodtørstige guder. Men også fra et folk af bygningshåndværkere, fordi det kun fra toppen af deres pyramider var muligt at iagttage ikke bare stjernerne, men også den uendelige jungles grønne løvtag, der i sin fugtige omfavnelse knuste både deres liv og det, de havde bygget. Til denne næsten arkæologiske, ekspetitionsagtige magi har vi tilsat en charmerende stemning i flere kolonibyer, en smuk kyst og et uforglemmeligt møde med en af verdens kæmpebyer – Mexico City!
Turens højdepunkter:
♦ Mexico city og omegn - Zokalo pladsen, teateret Bellas Artes og Museum, nationalmuseet, det antropologiske museum, regerings paladset , den Sorte Madonna fra Guadalupe, den gamle hovedstad i mayaernes imperium Teotihuacan
♦ Arkæologiske steder i Mexico - La Venta (Olmec kultur), Bonampak, Palenque, Yaxchilan (mayaernes kultur)
♦ Yucatan halvøen - Uxmal (Pyramiden Dwarf, Nonneklosteret og Ball Court), Chichen Itza (Krigernes tempel, Big Ball Court, Kukulkan pyramiden), Kabah (Chaac Templet), Kobah
♦ De gamle koloniale byer i Campeche, Merida og Valladolid
♦ Tikal (Guatemala) - mayaernes bystat
Rejseplan:
Dag 1. Ankomst - Mexico Citu
Ankomst til Mexico City, transfer til hotel og indkvartering.
Dag 2. Guadalupe - Teotihuacan
Vi starter dagen med en ekskursion til Guadalupe og templet Den Sorte Madonna, bagefter er der transfer til Teotihuacan, hvor vi skal kigge på ruinerne. Bestigning af Solens Pyramide. Tilbage til Mexico City.
Dag 3. Mexico City
I dag skal vi på byrundtur i hovedstaden, hvor vi ser Zocalo – det centrale torv, National Paladset, Katedralen, Museumsbygningen Bellas Artes (De skønne kunsters bygning), parken Chapultepek, Det Nationale Antropologiske Museum.
Dag 4. Mexico City – Villahermosa og La Venta
Transfer til lufthavnen og med fly til byen Villahermosa. Her besøger vi frilandsmuseet La Venta med artefakter fra olmeker-kulturen. Vi skal besøge zoologisk have, her er der samlet et stort udvalg af de lokale planter og dyr. Transfer til Palenque.
Dag 5. Palenque, Palenque – Corozal
Om morgenen besøger vi mayabyen Palenque, bygget midt i en smaragdgrøn tropisk regnskov. Vi ser Inskriptionernes Tempel, Pakal den Stores grav, og observatoriet. Om eftermiddagen fortsætter vi til Corozal der ligger ved floden Usumacinta.
Dag 6. Bonampak, Corozal – Yaxchilan, Yaxchilan – Flores (Guatemala)
Tidligt om morgenen kører vi til Bonampak og ser dens vidunderlige vægmalerier. Tilbage til Corozal, hvorfra vi sejler på floden til Yaxchilan. Vi tager der ud for at se på de udhuggede steler og dæksten. Herfra skal vi med båden til Bethel i Guatemala. Kørsel fra Bethel til byen Flores.
Dag 7. Tikal
Ekskursion fra Flores til ruinerne af den gamle mayaby Tikal. Vi ser pyramiderne, templerne og andre ruiner der rejser sig midt i den frodige jungle.
Dag 8. Flores
Slendretur gennem Flores maleriske stræder. Shopping. Der er mulighed for at tage på udflugt i oplandet, udflugten er mod ekstra betaling.
Dag 9. Flores – Palenque
Fra Flores til den mexicanske grænse – og derfra gennem Corozal til Palenque.
Dag 10. Palenque – Campeche
Med bus gennem Den Mexicanske Bugt til byen Campeche. Vi standser i fiskebyen Champoton. Om eftermiddagen går vi en tur i Campeches historiske centrum og ser fæstningsværkerne. Her skal vi besøge Piraternes Museum.
Dag 11. Campeche – Kabah, Kabah – Uxmal, Uxmal – Merida
Vi tager til den lille mayaby Kabah med regnguden Chaaks tempel. En kort transfer til Uxmal, hvor vi ser ”Troldmandens pyramide”, Det Firlængede Nonnekloster, boldbanen til det mesoamerikanske boldspil og Guvernørens Palads. Herfra kører vi videre til Merida.
Dag 12. Merida, Merida - Chichen Itza
Om morgenen har vi byrundtur i Merida: Den gamle katedral, regerings-paladset, Montejos hus – byens grundlægger, byens marked. Transfer til Chichen Itza. Vi ser pyramiden Kukulcan, Krigernes Tempel, Den Hellige Brønd og Observatoriet. Om aftenen er der forestilling med lyd- og lyseffekter.
Dag 13. Merida – Valladolid, Valladolid – Coba, Coba – Tulum, Tulum – Cancun
Vi kører til byen Valladolid. Besøg i mayaernes underjordiske verden i den hellige Dzitnup-cenote. Transfer til det arkæologiske mayafundsted Coba og bestigning af Yucatans højeste pyramide, hvorfra vi nyder udsigten over junglen. Vi kører til Tulum, der ligger på den caribiske kyst og derfra videre til Cancun.
Dag 14. Afrejse
Transfer til lufthavnen i Cancun. Med fly til Mexico City og derfra videre til København.
Prisen inkluderer: ► 12 overnatninger på 3-stjernede hoteller og 1 nat i 2-stjernede hotel i Corozal ► 13 dage med morgenmad ► lokale engelsk-talende guider i følge programmet ► transport A/C bus eller minibus i følge programmet ► alle entréer til arkæologiske steder og museer i programmet ► båd transfer fra Corozal-Yaxchilan-Bethel-Corozal ► lufthavns transfer
Prisen inkluderer ikke: ► flybilletter ► flybillet fra Mexico City - Villahermosa ►andre måltider der ikke er nævnt som inkluderet ► drikkepenge til de lokale guider og chauffører ► indrejse-afgift fra Guatemala til Mexico – ca. 20 USD per person ► flyafgangsafgift i Guatemala - ca. 3 USD
Eventuelle tillæg: ► Eneværelses tillæg 1850,- DKK
Værd at vide: ► Vi anbefaller at du tager regntøj ► paraply ► myggebalsam ►ansigts- og bodylotion med høj UV beskyttelsesfaktor med i bagagen
Billeder

