Akvarel og tegnekursus i Bulgarien

Akvarel og tegnekursus i Bulgarien

Kunst og arkitektur, tegning og akvarel - dette er blot nogle af ingredienserne på dette spændende kursus i Bulgarien.

  
Zheravna
Oplev Bulgarien på et tegne- og akvarelkursus i landsbyen Zheravna - måske en af Bulgariens bedst bevarede landsbyer. Zheravna ligger i den østlige del af Balkanbjergene, de såkaldte blå bjerge, i ca. 6-700 meters højde, 15 km fra byen Kotel.
En stor gammel bykerne bestående af ca. 200 huse, opførte i egetræ for omkring 150-300 år siden. Husene er fredede som nationale monumenter og må ikke erstattes af moderne byggeri.
Zheravna er et arkitektonisk eventyr, kombineret med et fredeligt landsbymiljø. Der er unikt smukt og meget, meget stille. Næsten ingen biler, men kør, geder og får der hver morgen og aften drives gennem byen af hyrder i de snævre brostensbelagte stræder, hvor der som hovedregel kun bruges æsler og hestevogne som transportmiddel. Om efteråret hænger druerne i tunge klaser ned fra pergolaerne foran husene. Der er en usædvanlig fredfyldt atmosfære. Idyllen er overvældende. Stilheden er larmende. Blomsterduften bedøvende. Og her er forbavsende få turister.

I bjergene omkring Zheravna kan man vandre eller ride ture (heste kan lejes) i de udstrakte skove eller på de åbne vidder. Der er smukt og overalt finder du et væld af forskellige planter, blomster og urter.
For de særligt interesserede arrangeres kortere og længere vandreture i bjergene med stedkendte guider. Der er korte stop, hvor der kan males eller tegnes.

Tegning og akvarel
De enkelte kurser vil give deltagerne mulighed for at genopdage og udvikle deres tegnefærdigheder. Der lægges vægt på at give kursisterne et kendskab til perspektivlære. Vi vil arbejde med detaljer og helheder med forskellige tegneredskaber. Man øver sig i hurtige skitser og mere langvarige studier.

Arbejdet med farver foregår overvejende med akvarel. Kursisterne stilles overfor specifikke opgave, men man kan også arbejdes mere frit.

Undervisningen foregår dels fælles, dels individuelt og hver dag en fælles gennemgang af arbejderne. På kurset vil der være udfordringer for alle, begyndere såvel som øvede.. De enkelte kurser vil give deltagerne mulighed for at gen opdage og udvikle deres tegnefærdigheder. Vi vil arbejde med detaljer og
helheder med forskellige tegneredskaber. Man øver sig i hurtige skitser og mere langvarige studier.

Skitsebogen
Siden Eckersberg og H. C. Andersen har skitsebogen været en uundværlig del af en kunstners rejsebagage, hvor man har kunnet nedfælde indtryk i form af tekst, tegning og farver. En sådan skitsebog vil også følge os kurset igennem. De mange motiver i landsbyen og bjergene vil næsten umærkeligt fylde skitsebogen, og den vil efter kurset være et personligt værdifuldt notat og erindring fra denne tur.

Arkitektur og byggeskik
På kurset afholdes der foredrag om kunsthistorie, arkitektur og byggeskik i Zheravna.
Foredrag, der bl.a. skal give den enkelte forudsætninger for at forstå bygningernes konstruktion – en nyttig viden, når de skal tegnes. Endvidere sættes den lokale bygningskultur ind i en arkitekturhistorisk sammenhæng. 

Rejseplan:   
Dag 1: Ankomst til Burgas Lufthavn. Transfer til landsbyen Zjeravna. (transfertid: 60 min fra Burgas lufthavn). Her venter et godt måltid. Herefter værelsesfordeling og indkvartering.

Dag 2: En lille tur til fods rundt i landsbyen så du ved, hvor købmand, bager, gode værtshuse, museer osv. befinder sig. Besøg i byens bulgarsk-ortodokse kirke. Om eftermiddagen går vi i gang med at tegne og male i den smukke by. De første tegninger i skitsebogen. Undervisning og foredrag.

Dag 3: Museumsbesøg. Undervisning og instruktion, gennemgang af dagens arbejder. Efter middagen foredrag.

Dag 4: Besøg i Kartuniste, en lille meget smuk landsby beliggende ved flodbred. Undervisning, gennemgang af dagens arbejder og foredrag. Efter middagen bulgarsk folkemusik

Dag 5-6: Vi tegner og maler i den smukke landsby og diskuterer dagens arbejde.

Dag 7: Undervisning og gennemgang. Vi arrangerer i fællesskab en udstilling af ugens arbejder. Afskedsmiddag og Zigøjnermusik.

Dag 8: Efter morgenmad køres til Burgas med et lille ophold ved Sortehavet. Afgang til København.

Prisen inkulderer:  Transport til/fra Zheravna. Indkvartering i Eco-house. Alle hovedmåltider incl. vin og øl. Danske eller dansktalende undervisere og guider under hele turen, Deltagerne i kurset bor på guest-house ECO-HOUSE i dobbeltværelse. Moderne bad og toilet findes i umiddelbar nærhed af værelserne. Værelserne er udstyret med originale bulgarske møbler og skabe, gode senge, opredte med hvidt sengetøj,. Flere af værelserne har
åbne ildsteder. ECO-House drives af 2 bulgarske familier, Zvedan og Stefka samt Jivko og
Stella, der vil gøre alt for at du kan få et behageligt ophold. Måltider: Alle måltider er lavet fra bunden af gode råvarer, og der serveres kun bulgarsk mad. Der vil være mulighed for at få serveret vegetarretter.
 

Prisen inkluderer ikke:  Diverse entreer til museer og musikalsk underholdning samt for individuelle ture og udflugter; flybilletter

Værd at vide
♦ Erfarne lærere uddannet på Kunstakademier i Danmark
♦ Folkemusikken er virkelig en oplevelse værd.
♦ Turen er 8 dage/7 nætter
♦ Tid på egen hånd til vandreture mv..
♦ Forlængelse af turen - Sortehavsferie

Billeder